Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Tannoy demo

Whisky, massive højttalere med dual concentric enheder og en entusiastisk fagmand, hvad mere kan man forvente?

TopSound på Østerbro lagde lokaler til en demo af den mere underholdende slags med Tannoys topmodeller.

Tannoy er ganske velkendt i hifikredse; de skotske højttalere med deres finurlige Dual Concentric enheder har været fast inventar på hifimarkedet i snart en menneskealder.








Dagens emne for danske Tannoy var Prestige Gold Reference-serien. Det drejede sig om modellerne Canterbury og Kensington, der kun overgås af flagskibet Westminster der desværre er så stor, at den ikke kunne kantes ind hos TopSound.

Og det er ikke en fejl, når der står både skotsk og dansk i foregående afsnit. Tannoy er ganske vidt skotsk af oprindelse, men blev erhvervet af danske TC Group tilbage i 2002. Hvis navnet lyder bekendt, er det fordi at TC Group også står bag TC Electronic, og ikke mindst Lab Gruppen. (Og det hele er for nylig blevet solgt for 750 millioner til et investeringsselskab).




Per Magh fra Tannoy var - som altid - smilende og i topform. Han lagde ud med en kort præsentationsvideo omkring Tannoy hvor bl.a Pouls Mills, der er chef for det hele, også gav sit besyv med. En ganske effektiv måde at gennemgå Tannoys meget lange og traditionsrige historie på.

Det er stadig Dual Concentric-enhederne, som i deres grundform stammer fra 1947, der præger Tannoys topmodeller, som stadig laves på fabrikken i Skotland.






TopSound havde stillet Copland for- og effektforstærker til rådighed, samt Rega cdafspiller og DAC. Dette blev i løbet af demoen brugt til at demonstrere hvor godt moderne streamingtjenester som Wimp Hifi kan lyde på seriøst grej. Det var dejligt at opleve, en demo der ikke kun fokuserede på egne produkter, men også på hvordan at de kan integreres med, hvad kunden ellers måtte have adgang til.

Prestige GR er den mindste af modellerne Den ligner mest af alt en smal kommode i massivt træ.
Det er den billige af de to. Og den mest konevenlige. Det er prisen på næsten 100.000 kroner så ikke. Men de spillede dog langt hen af vejen op til den store model Canterbury med en pris på 190.000 og samme vægt som en neutron stjerne.








Aftenen blev brugt på at spille lidt forskellig musik på begge modeller og sammenligne. Og ikke mindst en masse skiften frem og tilbage med svenske Entreq’s “ground boxes”; en type komponent man ikke ser så meget til, men som skal sikre en såkaldt “ren jordforbindelse”. Der blev skiftet lidt frem og tilbage mellem forskellige produkter, og aftenen udviklede sig fra at være en hifi-demo til mere at være hifinørderi på højt plan.




Her skal så lyde et skulderklap mere til Tannoy for at have produceret vel nok verdens bedste marketingsgimmick: Tannoys egen whisky. Halvtør, lettere røget, og gennemført fornuftig - ligesom arrangementet.

  

For yderligere information, kontakt
Tannoy
www.tannoy.com

Top Sound
www.topsoundhifi.dk

 

 

 

 


 

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: