Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Høj lydkvalitet fra Torsdagskoncerter

Vi besøgte DR og fik et unikt indblik bag kulisserne og især teknik i verdensklasse

Gennem brug af verdensklasse elektronik, mikrofoner og viden om akustik, koncertsal og teknik lykkes det for DR torsdag efter torsdag at levere fremragende transmissioner af Torsdagskoncerter i højeste lydkvalitet. Nerds.dk ser nærmere på teknikken og ikke mindst personerne bag dette fornemme resultat.
Jeg er vild med DR’s Torsdagskoncerter. Så er det sagt! Og har været det ligeså længe jeg kan huske. Jeg hører meget ofte disse koncerter, der ofte har verdenskunstnere på besøg, og har i de senere år gang på gang blevet forbløffet over den høje lydkvalitet, der følger disse transmitterede live-koncerter. 


Torsdagskoncerterne har i dette efter netop haft 85 års jubilæum koncerter, og har lige siden starten i 1933 konstant bestræbt sig på at leve op til formålet sat for 85 år siden, nemlig gennem radiokoncerter at formidle musik i højeste kvalitet til hele landet, støttet af en lydteknik, der til enhver tid er toppen af hvad der teknologisk er muligt. 

Men god musik og god teknologi giver ikke af sig selv fremragende resultater – og slet ikke pr. automatik god lyd. Jeg har derfor sat mig for at undersøge, hvad baggrunden er for at DR kan levere Torsdagskoncerter i højeste kvalitet til landets mange faste lyttere. 

Målet er altså en radiokoncert, der kan høres hjemme i højeste musikalske og tekniske kvalitet. I dag konstateres det at lydkvaliteten er på et særdeles højt niveau. Dermed lever DR’s Torsdagskoncerterne i dag i den grad op til den oprindelige 

Torsdagskoncerter i ”Æteren”
DR’s Torsdagskoncert afholdes næsten hver uge i koncertsæsonen. Der er tale om klassiske koncerter med DR Symfoniorkestret, hvor optagelser skal sikre at disse live-koncerter kan høres i alle dele af landet. De skal med andre ord sendes ”live” i ”æteren”, som radiotransmissioner i ældre tider kaldtes. I dag sendes også via internet som streaming ”service” til lyttere.

Jeg har altid lyttet meget til DR’s Torsdagskoncerter, tidligere over FM i mono, så i stereo og nu udelukkende via internettet via et direkte stream fra DR.  Med hver ny teknik er er kvaliteten og støjfriheden blevet forbedret, og især med etablering af en internet båndbredde fra DR, der nu er oppe på 320 kB/s gør aflytning af Torsdagskoncerterne til et reelt supplement til andre musikkilder.

Lydtekniker Mikkel Nymand og producer Bernhard Güttler er er i gang med visuelt at sikre, at støttemikrofon har den korrekte højde. Højden fastlægges med målepinden til højre i billedet, så alle mikrofoner til en bestemt gruppe får nøjagtig den samme højde.

Jeg har derfor sat mig for at undersøge, hvad der ligger til grund for den generelle meget høje kvalitet af gengivelserne af live-koncerter fra DR’s Torsdagskoncerter.  For det kan vel ikke være så svært med al den nye teknik – eller kan det?

Nøje planlægning er central
Naturligvis vidste jeg godt, at mange personer er involveret i det arbejde, når der skal spilles musik med mange involverede musikere og ofte også sangere. Her er planlægning – som altid – helt central. 

Koncertsalen, som reelt i DR er bygget som et kæmpestort studie, med plads til ca. 1800 tilhørere, bliver brugt til andet end Torsdagskoncerter. Det betyder at alle sceneopsætninger og teknik, herunder mikrofoner, skal nedtages efter hver eneste koncert. Det det betyder at for at gennemføre en radiotransmission skal alt opstilles på ny. Det kræver præcision og nøjagtighed i både planlægning og udførsel. 

Her er stativet med de 2 stk DPA 4006A omni hovedmikrofoner nedsænket for at lave en mindre justering af en mikrofons retning. Systemet er desuden monteret med bagudvendte nyremikrofoner, som anvendes til applause fra salen, samt to ottetals mikrofoner, der kan anvendes til surround mix.

Til hver torsdagskoncert er der en lydproducer tilknyttet. Det er lydproducerens overordnede ansvar at sikre at man kan høre hvad der skal høres i radiotransmissionen. Men det er lydteknikeren, der ved hvordan producerens ønske om en bestemt lyd kan produceres, og i øvrigt også kan få det til at lyde sådan som produceren ønsker det. Planlægning og samarbejde er to helt centrale begreber i denne sammenhæng. Det er samarbejdet mellem ønsker fra dirigent vedr. orkesterstørrelse og placering, musikproduceren, lydproducer og til sidst lydtekniker, der har ansvaret for at sikre at en planlagt Torsdagskoncert kommer til at leve op til det overordnede mål.

Naturligvis skal alle aftaler med dirigent, evt. solister osv., være på plads. Men et andet stort arbejde er planerne omkring hele opsætningen af symfoniorkester, kor og solister. Her vælter spørgsmålene sig ind: Hvordan er orkesteropstillingen? Hvor skal kontrabasserne stå? Skal bratscher placeres til højre eller venstre for celloer?


Hovedmikrofonerne ses her nedsænket. Ved brug hænger mikrofonerne i 5-7 meters højde

Hertil kommer at det skal sikres at musiker podier har den rigtige højde, hvor det hydrauliske scenegulv kan hæves/sænkes til korrekt højde. Hertil kommer så hele det tekniske apparat. Uden dette på plads kommer der ikke en lyd ud til den enkelte radio koncert lytter. Og arbejdet består af mere end blot at hænge et par mikrofoner op. Faktisk var det for mig et mildest talt overvældende stort arbejde, det i antal begrænsede tekniske personale står for at igangsætte. Et par sceneteknikere, en lydproducer og en lydtekniker kan i praksis takkes for at koncerterne overhovedet kan høres udenfor koncertsalen. 

Kanalplanen sikrer lyd
Kanalplanen er den helt centrale plan i forbindelse med musikoptagelsen. Lydproduceren giver input til kanalplanen, som derefter udarbejdes af lydtekniker. Denne plan er central for hele lyden, for den fortæller i detaljer hvilke mikrofonopstillinger, der skal anvendes, hvor mikrofoner skal stå, i hvilke højder fra gulv, og hvilken type af mikrofon der skal anvendes. Hver sin type mikrofon til hvert type instrument. 

Men kanalplanen angiver også hvilke mikrofoner der skal føres til hvilke mikrofon forstærkere og videre til de analog-digitale konvertere og videre ind i mikserkonsollen.  En fejl i dette arbejde kan betyde yderst uheldig lyd. Det gavner næppe lyden at en støtte mikrofon til solo-fløjte pludseligt bliver mikset som om signalet kom fra paukerne! Hver enkelte mikrofon føres op til loftet i koncertsalen via en 60 tons stor plade, en såkaldt canopy, hvor hver af de 24 kabeltromler via hejseværker (teknikerne kalder det ”hejs”) kan fire en
mikrofonledning ned til montage af mikrofon.

De enkelte støttemikrofoner har det med at dreje sig, på grund af det temmelig lange mikrofonkabel helt oppe fra loftet. Mikkel Nymand forsøger her at rette retningen på plads. 

Disse kabeltromler bliver styret fra en fjernbetjening, der nærmest ligner en kontrol til et radiostyret modelfly. Kablerne fra mikrofonerne er så fast ført til krydsfeltet, hvor mikrofonerne tilknyttes hver sin mikserindgang. Som et kuriosum fortæller min vært i DR, musiktekniker Mikkel Nymand, at der absolut ingen sammenhæng er mellem nummereringen af de forskellige mikrofon tromler på canopy’en og dens fjernbetjening. Det er med andre ord ikke let.

Udover de 24 mulige kabler ført fra canopyen fra loftet er der også muligheder for yderligere en række kanaler. Der er yderligere to stk. 3-punkts hejs, der hver kan have 6 mikrofoner. Disse anvendes til optagelsens hovedmikrofonsæt. Det er fx nødvendigt ved optagelse af orgel. Derfor er der på loftet også lavet en række huller til manuelt af fire kabler ned foran kor og orgel. Endelig placeres der mikrofoner på stativer på scenegulv.

Ikke nok med at for at være lydtekniker så kræver det en temmelig stor indsigt i teknik, i elektronik, i mikrofonteknik, mikrofontyper, i computerbrug og viden om akustikken i den aktuelle koncertsal, det kalder også på atletiske evner til at stå på stige og svinge et langt ”kosteskaft” når mikrofonstativet ikke hænger korrekt.

De lofthængte bagerste mikrofoner kommer dog ikke altid til at hænge lige der, hvor producer og lydtekniker ønsker det. Der er kun et begrænset antal huller i loftet til mikrofon kabler. Løsningen er her kinesisk tråd! En tekniker binder tråd på et kabel og trækker tråden ud til et rækværk ved publikumssæderne. På den måde kan en mikrofon ”trækkes” over til et bestemt punkt over orkester eller kor.  

Der kommunikeres meget over walkie-talkies, for det kræver tæt kommunikation af få mikrofoner til at hænge det rigtige sted og ikke mindst at pege i den rigtige retning.  I dette arbejde er udtryk som ”Kongesiden” og ”Damesiden” flittige anvendte termer for venstre/højre i salen.

Mikrofonplanen
Med kanalplanen i hånden begynder opsætningen af mikrofoner. Det bliver her meget tydeligt, at en optagelse af en torsdagskoncert er mere end et spørgsmål om at sætte et par mikrofoner i den rigtige højde. Tiden er ofte knap, så derfor anvendes der næsten altid en opstilling, som involverer mange mikrofoner. Det kan dog stadigvæk være nødvendigt at justere indstilling af et par mikrofoner, men lydtekniker og producer er henvist til at gøre dette i en prøve-pause, da flytning af mikrofoner vil forstyrre alt for meget under selve orkesterprøven. Nogle gange skal hejseværket i canopyen i gang igen, en tekniker skal måske helt op på loftet og sænke en mikrofon ned til justering. Eller andre gange en stige ind på scenen. Under alle omstændigheder – tiden er kort.

Her ses en støttemikrofon på vej til at få justeret den helt korrekte højde via hejseværket i canopyen i loftet 

Og ofte er der virkeligt mange mikrofoner i spil. Jeg overværede opsætningen af ikke mindre end 52 mikrofoner til MacMillans ”Lukas Passion”. Der er her tale om et værk for symfoniorkester, orgel, stort kor på 60 sangere, samt et junior kor. En produktion, som har en lidt højere kompleksitet end de fleste.  Men alligevel ingenting ved siden af produktionen af Morricone koncerten i januar måned, hvor over 130 mikrofoner sikrede både live-PA og broadcast lyd. Der anvendtes supplerende pulte og split af mikrofon- og indgangssignaler, da mikserkonsollen Solid State Logic C200 kan håndtere i alt 128 indgange.

Fordelen ved at anvende mange mikrofoner er ganske klar: Det er hurtigere at få den ønskede og rigtige lyd frem, da der bedre kan blandes mellem hoved mikrofonsæt, og de forskellige støttemikrofoner, der i øvrigt lyder meget sjovt og nærmest primitivt, når man hører dem alene. 

Første lydcheck
Efter at de mange mikrofoner er blevet tildelt de tilsigtede og planlagte indgange på mikserkonsollen – den såkaldte ”Patching”, er tiden kommet til det første lyd check.

I dette arbejde ligger en sikring af at alle mikrofoner er ført til de planlagte indgange, samt indjustering af niveauer for mikrofonforstærkningen via DAD konverterne. Også delays – altså tidsforsinkelserne - til de enkelte støttemikrofoner skal lægges rigtigt, ellers lider stereopræcisionen voldsomt. Så disse bliver derfor tidsforsinket i forhold til de to hovedmikrofoner, der hænger fire meter over scenekanten. Det aflæses visuelt via PC med Merging Pyramix software og delay indstilles i samples på C200 pulten, mens producer går rundt til hver mikrofon og knipser for korrekt tidsforløb. Det var i øvrigt overraskende at høre det direkte mikrofon signal fra en enkelt støttemikrofon. Den lød helt anderledes end man ville forvente.

I damesiden i koncertsalen finder vi fra Parterre (gulvpladserne) vinduet ind til kontrolrummet. 

Alle disse justeringer foregår via software på pc’ere, og alt signalbehandling foregår i det digitale domæne. Software er fra førnævnte Merging Pyramix, DAD og Dalet (til arkivering).

Produktionsforløb
Som før nævnt er der i praksis ikke megen tid til forberedelserne til en radiotransmission, selvom der er afsat fire dage. Lad os se hvordan en typisk produktionsuge typisk forløber:

Mandag: Første orkester prøve – lydtekniker vurderer om kanalplanen holder eller der skal ændringer til.


Her ses de velvoksne fjernbetjeninger, den ene til kabelhejseværkerne (”hejset”) i canopyen i loftet og nederst kontrollen til at hæve scenegulvet.

Tirsdag morgen: Påbegyndelse af opsætning af mikrofoner indtil kl. 11. 00, hvor orkester øver frem til kl. 15.00. Producer og lydtekniker får den første justering af lydbilledet på plads. Efter orkesterprøve fysisk justering af mikrofonopstilling

Onsdag: Under orkesterprøven få producer og lydtekniker finjusteret rumklang på de enkelte støttemikrofoner, samt naturligvis generel balance.

Et syn, de færreste oplever: Orkester scenen set fra loftet i koncertsalen. Øverst i billedet anes lige canopyen, der med sine 64 tons udgør et effektiv loft for de 24 kabelhejseværker til mikrofoner.

Torsdag: Generalprøve, hvor de sidste justeringer foretages. Prøve optages til senere brug. Torsdag aften Torsdagskoncert

Fredag: Ofte gentagelse af koncert fra torsdag. Denne optages ligeledes.  Derefter nedtages alle mikrofoner, alle stole på scenen fjernes, og scenegulvet sænkes igen til plant niveau.

Det sker at der er brug for andre mikrofonkabler ned fra loftet, som canopyens kabelhejseværk ikke dækker. Derfor er der ved siden af på loftet etableret denne række af huller – her fires mikrofonkablerne ned når der fx skal støttemikrofoner på orglet.

Det er tydeligt at der til en sådan planlagt live-transmission anvendes en ganske anden produktionsplan end når fx der skal indspilles musik til album udgivelser, hvor klip og ”re-takes” hører til en del af produktionsprocessen. 

Gæstebesøget - Wienerphilharmonikerne
Jeg fik lejlighed til at overvære et gæstebesøg af Wiener Filharmonikerne. Det er tydeligt at tidspresset under sådanne gæstebesøg er ganske stort. 

Det samlede apparat, der skal køre, er naturligvis lige så stort som ”hverdags produktioner”, men det blev endnu mere tydeligt for mig, hvor professionelt alle medarbejdere skal virke for at få sådan et gæstebesøg til at virke – og få optagelsen ”i kassen”. 

De mange mikrofonkabler fra loft og gulv skal forbindes til hver sin mikrofonforstærker og analog-digital konverter. Her er Mikkel Nymand i gang med denne ”patchning” til de mange indgange på AD konverterne og videre til indgange på mikserkonsollen.

Det blev tydeligt for mig at DR’s medarbejdere i musikafdelingen hver og en kan sit fag – og ved at det er nødvendigt. Der er simpelthen ikke tid til fejltagelser. Orkestret var således først samlet til prøve 18.30. 18.50 havde det verdensberømte orkester spillet nok til at kende salen tilstrækkeligt. Det gav lydproducent og lydtekniker 20 minutter til lægning af lyd…. Resultatet? Faktisk overraskende godt – men ikke på niveau med de sædvanlige Torsdagskoncerter.

Det færdige resultat: De mange patch kabler ved siden af DAD konverterne. 

Kontrolrummet
I kontrolrummet fylder Solid State Logic C200 mikserkonsol godt. Denne mikserpult er samtidigt standard i alle DR kontrolrum samt i de to OB vogne (Sound 1 og Sound 2) for optagelser ”ude i marken”. Der er tale om en ganske velvoksen mikserkonsol, der igennem gruppering af mikrofonindgangene, altså flere indgange mikset ned til en indgang, kan håndtere op til 128 indgange. 

Det kræver mere end blot ”stort kørekort” at håndtere en mikserkonsol i denne størrelse. Her ser vi hjertet i DR’s kontrolrum: Solid State Logic C200 mikserkonsollen, der kan håndtere 48 separate kanaler (på billedet ser vi kun venstre side af mikserkonsollen). Her justeres signalvolumen, placering i stereomikset, af og til en anelse equalising og rum for blot at nævne nogle enkelte parametre, der alle har indflydelse på den resulterende lyd. Og ja, koncertsalsakustikken i DR’s koncertsal er så tilstrækkelig tør, at en anelse rumklang er nødvendig på den enkelte mikrofon. 

Al opsætning af miksning gemmes på computer, så det til enhver tid kan reetableres og det er let på enkelte kanaler eller for den sags skyld alle kanaler at lave en ”før-efter” sammenligning.

Lydteknikker Mikkel Nymand og producer Bernhard Güttler koncentreret om at løse et klangproblem.

Monitor højttalerne i DR’s kontrolrum er fra det tyske firma ”musikelectronic geithain” i Geithain, og er valgt som afløser for B&W 802D, da det tyske produkt efter producer Bernhard Güttler har en betydelig mere ensartet klang og spredning over et bredt lyttefelt. Der er med geithain RL 901K monitorene tale om tre-vejs aktive coaxial højttalere, som hver har tre indbyggede MOSFET forstærker på 100-180 watt, med en forstærker til hver enhed. I alt er kontrolrummet udstyret med fem af disse monitorer, så der kan mikses og kontrollyttes direkte i fem-kanaler, hvis en musikproduktion skulle ønske dette. 

Et blik over den store Solid State Logic C200 mikserkonsol og de tre geithein monitor højttalere. Til Torsdagskoncerterne bliver der udelukkende mikset i to-kanals lyd. Det var i øvrigt overraskende for overtegnede at der ikke blev spillet specielt højt under optagelserne. Mikserkonsollen er fuldt computerstyret, så de enkelte indstillinger på hver eneste kanal kan gemmes, så det er nemt at vende tilbage til en tidligere indstilling. 

Meget dansk udstyr
Man bliver som dansker lidt stolt af at gå rundt i det tætpakkede, men dog hyggeligt indrettede kontrol, for meget af udstyret er udviklet i Danmark. 

Kontrolrummet er naturligvis fyldt med top professionelt udstyr. Det vil sige udstyr, som har state-of-the-art performance, og som er bygget til at kunne holde.  Dette indebærer også at udstyr kan holde til at være tændt 24/7 året rundt – hvilket i sig selv har givet nogle producenter problemer med køling etc. der aldrig må støje. I øvrigt er det påfaldende, at der netop i kontrolrummet til koncertsalen er en temmelig lav grundstøj. Ifølge Mikkel Nymand må der ikke være nogen som helst bilyde i rummet, det vil genere. I øvrigt overraskede det mig, at der ikke bliver kontrollyttet ved specielt højt niveau.

Her ses et nærbillede af den tyske monitor fra musikelectronic geithain. Lyden i kontrolrummet har i øvrigt af en ganske anden klanglig karakter end hifi folk normalt er vant til. Nøgleordene er her en ekstrem detaljeringsgrad og en ganske overvældende stereopræcision. Alt kan simpelthen høres. Alle optagelser i DR regi sker i øvrigt i 96kHz/24 bit opløsning, og produktionerne bliver også arkiveret i dette format til senere brug.

Af udstyr finder vi det ganske godt repræsenteret og godt kendte Digital Audio Denmark (DAD), som er yderst kendt i den professionelle lydsektor. Der findes i alt 6 8-kanals A/D konvertere fra DAD til at konvertere de analoge mikrofonsignaler til digital signaler, inden de føres til den store mikserkonsol. Da dette antal kanaler langtfra altid er tilstrækkeligt, anvendes ofte til de mindre kritiske mikrofonindgange selve mikserkonsollens indbyggede konvertere. 

En mængde computerteknologi er involveret i produktionen af den høje lydkvalitet. Her er Mikkel i gang med at lægge det korrekt delay på hver enkelt støttemikrofon. Som udsendt medarbejder sikrer producer Bernhard nede i salen at et knips foran for hver eneste mikrofon giver lydtekniker mulighed for visuelt på pc’en at fastlægge delay. Som nævnt var der til den aktuelle produktion involveret i alt 52 mikrofoner. 

Udover det top professionelle udstyr overalt har et enkelt konsumerprodukt har fundet vej til DR’s koncertsal kontrolrum, nemlig en Lyngdorf rumkorrektionsenhed. Mikkel Nymand fortæller at der var nogle bas-booms, som de ikke rigtigt kunne komme til livs med almindelig fysisk dæmpning. Peter Lyngdorf kom så en eftermiddag forbi med sin enhed, og den ryddede da også hurtig op i bassen. Apparatet er siden blevet stående. 

Efterproduktion og arkivering
Mange Torsdagskoncerter bliver gentaget fredag aften og disse koncerter bliver også optaget. Søndag 12.15 bliver Torsdagskoncerterne genudsendt i radio, og er primært baseret på torsdagskoncerten. Der kan dog være foretaget en let efterproduktion af torsdagens optagelse med supplement fra f.eks. den tidligere gemte general prøve eller fra koncerten fredag aften. Det er dog sjældent, der ændres noget, men enkelte graverende fejl, der måske skal stille musikere i et dårligere lys, bliver rettet med ”patches” fra andre optagelser. Det samme sker med et dybt forstyrrende host. I forhold til almindelig musikproduktion især af ældre dato, som ofte kunne bestå af mange hundrede patches for en times musik, må DR’s efterbehandling vurderes som minimalistisk. 


Her ses de ”håndvåben”, som DR anvender til live transmissionerne fra den store koncertsal. I arsenalet ser vi de gængse mærker som DPA, Schoeps, Neumann og Sennheiser.

Efter redigering de efterfølgende uger bliver alle produktioner arkiveret til eventuelle genudsendelser i DR’s arkiveringssystem. Der er tale om et Dalet baseret system, som på et enorm disk lager giver mulighed for at gemme produktioner til senere brug. Da DR’s infrastruktur fra starten af indvielsen af DR Byen er på det absolut højeste nuværende tekniske niveau, kan alle lyd- og videoproduktioner afspiller nærmest hvor som helst der er brug for det i DR.

Afsluttende kommentarer
Hvis du som musikelsker har et belastet forhold til radiotransmissioner og live-koncerter af klassiske koncerter, og mener at det ikke skal tage seriøst, vil jeg opfordre dig til at revurdere din opfattelse.

Live transmissionerne fra DR’s Torsdagskoncerter formidler både fornem musik og en live-oplevelse, der er ganske enestående. 


Med to tv-monitorer er det let at følge, hvad der sker nede i koncertsalen, men det er også nødvendigt, da afstanden fra kontrolrummet og ned til scenen går via et par trapper. Tekniker og producer kan således ikke lige smutte ned for at rette et par ting i mikrofonopstilling.

Ganske vist bliver alt transmitteret i mp3 i 320 kB/s, men de er ikke en så begrænsende faktor at det ophæver den fornemmelse, det er at være tilstede ved en live-koncert.

Mine yderst gæstfrie værter under mit besøg: Musiktekniker Mikkel Nymand og producer Bernhard Güttler.

Jeg sender en meget stor tak til hele teamet bag DR P2 torsdagskoncert transmissioner, herunder især en stor tak til min vært, Mikkel Nymand, DR musiktekniker og Bernhard Güttler, producer for DR. Endvidere en ligeledes stor tak til producent Curt Kollavik Jensen for at lade mig få indsigt i det dybt engagerede arbejde, alle i DR udviste under hele mit besøg.

Har du kommentarer til artikel, er du velkommen til at skrive til mig på kruse@nerds.dk

Om mine værter
Mikkel Nymand
Mikkel Nymand er en etableret og dygtig lydtekniker i det danske musiksamfund. En erfaren mand med ekstrem gyldne ører, uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2000, har mere end 16 års erfaring som Teknisk Writer, Product Management og Recording Applications Specialist med DPA Microphones, Sennheiser og Neumann.


Her ses finjustering af de enkelte indgangsniveauer til hver enkelt AD-konverter, hvorefter de digitale signaler føres til de mange indgange på mikserkonsollen.

Mikkel har leveret mange produktioner for DR og specielt DR Symfonikerne, og har også været lydmæssig ansvarlig for optagelserne af Carl Nielsen symfonierne med New York filharmonikerne i Avery Fisher Hall i New York. Mikkel er specialist i akustisk musikproduktion og multikanals produktioner i hi-res.

Bernhard Güttler
Bernhard er bosiddende i Berlin, men har i en årrække haft freelance produceransvar for en mængde af DR
Torsdagskoncerterne. 

Bernhard begyndte sin karriere i den klassiske musikproduktion i DEFA studierne i Dresden.  Senere gennemførte Bernhard en lydtekniker uddannelse i Nürnberg, efterfulgt af arbejde på Sender Freies Berlin, med redigering, udsendelse, musik og ordproduktion.

Med noget andet software gemmes de aktuelle ”takes” på kæmpe harddiske placeret i kælderen i DR huset.

Bernhard har også stor indsigt i musikopførelse, da han har studeret orkesterdirektion ved HfM "Hanns Eisler" Berlin. Sideløbende med disse aktiviteter har Bernhard også studeret filosofi ved Freie Universität Berlin, og tog i 1996 - 2001 diplomeksamen i Tonmeister -  uddannelse på Kunstakademi Berlin.  1999 - 2004 var
Bernhard freelance lydtekniker hos Teldec Classics / Teldex. 

Siden 2002 freelance lydtekniker for tv-stationer i Tyskland og i udlandet, og desuden lydmanden og producer bag talrige CD og SACD produktioner

Siden 2011 har Bernhard været ”Professor of Music Transmission” på Erich-Thienhaus-Instituttet i Hochschule für Musik i Detmold.


For yderligere information, kontakt
DR
www.dr.dk

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: