Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Supra CAT8 næt kabet

Re: Supra CAT8 næt kabet

Indlægaf Twist » fre okt 27, 2017 21:20

I øvrigt mener jeg, at tråden her hvor vi diskuterer et konkret ethernet kabel rejser en mere principiel problemstilling, som man jo sikkert kan tage op gang på gang i hifi sammenhæng.

På den ene side kan kabler sætte begrænsninger for, at forløse det potentiale der ligger i de hifi apparater man har købt. Kablerne udgør en begrænsning med andre ord. Man investerer måske 10 kilo i en forstærker, men får ikke forløst hele potentialet af den lyd den kan præstere fordi den halter på højttalerkabler – eller signalkabler.

Og det er da også den erkendelse jeg har gjort mht. streaming. Jeg fik ikke forløst hele potentialet i min streamer fordi den haltede på nogle andre parametre, selv om min streamer ikke er ultimativ.  Der var store forbedringer, at hente for rimelige beløb.

Hvad nytter det, at man f.eks. har et sæt højttalere til 70 kilo – hvis det halter alvorligt andre steder i systemet? Hvis streaming er det man lytter meget til, bør man så ikke ofre det lidt opmærksomhed?

Og på den anden side i kabeldebatten eksisterer der et niveau for absolut insanity. Nej vel – hvis man har et setup til 30.000 kr. giver det ikke mening, at ofre 20 kilo på et kabel – hvis vi ser bort fra hvor mange dåser makrel man kan få for de penge, og at hifi stadig er et luksusgode.

Men nu mener jeg så heller ikke, at de supra kabler, som er nævnt i tråden rammer niveauet af insanity – eller det uforsvarlige.

Og de erfaringer jeg har gjort mht. netværk gør da, at jeg har måtte konkludere, at min streamer måske ikke var det der satte begrænsningen, men nok så meget andre forhold omkring netværket, hvor investeringer, som bevares ikke var helt gratis, men dog ganske overkommelige – og penge der var godt givet ud, gav betydelige forbedringer.

Så kan man jo altid i sidste ende diskutere om der i alle tilfælde er reel effekt af alle investeringer i hifi sammenhæng, da man selvfølgelig ikke helt kan udelukke, at der også findes voodoo i hifi kredse.

Men mht. det her kabel taler vi ikke om niveauet for insanity. Vi burde nok kunne være med hvis vi vil. Det er selvfølgelig en ærlig sag hvis man ikke anerkender nytten af det.
Twist
Nyt medlem
 
Indlæg: 46
Tilmeldt: man maj 09, 2016 18:54

Foregående

Tilbage til Digitale kilder


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: