Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

DIY: Thin-wall BBC LS3/5

Alt om "gør-det-selv" højttalerkonstruktion.

DIY: Thin-wall BBC LS3/5

Indlægaf Nrik » tirs jun 09, 2015 01:04

Så er mit seneste selvbyg klar til fremvisning: Mit andet sæt BBC LS3/5a  - eller faktisk er det ikke en gang ’a’ men kun LS3/5 for jeg har prøvet at ramme tættere på de oprindelige BBC prototyper.



NB:  For dokumentation, historie og grundlæggende viden om BBC LS3/5a, start her: http://www.ls35a.com/  og her : http://en.wikipedia.org/wiki/LS3/5A .
Der er læsning nok til et par lange aftener  :D
Færdige kit kan købes hos Falcon og helt færdige højttalere hos Stirling, begge i UK.

Der er følgende specialiteter ved mine udgaver:
- ’Thin-wall’ kabinet på kun 9mm i stedet for 12, hvide T27 diskanter, og i-skruet ryg i stedet for limet, alt sammen for at ramme den samme opbygning som Kingswood-Warren prototyperne .
- Enkelt lag bitumen på sider og ryg, og dobbelt lag i top og bund, bagmonteret basenhed og fasevendt diskant (3. ordens delefilter) for at ramme  korrekt fase og impulsresponse - alt sammen  ’Kosher’ ved LS3/5a.
-  Fronten er flush med – og afkoblet fra - kabinettet som inspiration fra Harbeth P3ESR, dog benytter jeg 8 skruer til montering af front som i LS3/5a og ikke 10 som Harbeth. Da fronten er flush har jeg droppet diffraktions-skummet og jeg kommer heller ikke til at benytte diskant-gitter fra Celestion eller frontstof af hverken Tygan eller andet materiale.
- Delefilteret er et eksternt 15ohms, men planen er at jeg senere vil eksperimentere med aktiv deling og equalizing, vel at mærke så det er fuldstændig samme karakteristik som det oprindelige filter, blot aktivt med alle de fordele der følger med her.

Disclaimer...og ja der er selvfølgelig variationer der stikker af fra normen, og som LS3/5a-aficionados kommer til at skose mig for, her er et par stykker: Træstavene er af fyr, og ikke bøg, og jeg har ikke gennemmålt basserne for at sikre at frekvensgangen i den aller-dybeste bund er indenfor BBC-specs. Jeg vil bare bygge nogle sjove højttalere til mig selv (og ikke BBC) og så må visse petitesser ofres på det alter 8)

Første forsigtige lytning ved lavt niveau for ikke at genere naboer kl 1 om natten afslører at der nok lige skal dæmpes lidt mere i diskanten – sikkert delvist pga det manglende skum, gitter og frontstof.  Men der er ’hul igennem’ og mellemtonen  -både akustiske instrumenter og stemmer - er ren Cocio med Diplomatico-rom : Letflydende, rund og blød og samtidig meget nuanceret og gennemsigtig.

Skyd bare med spørgsmål, jeg har masser af detaljer om konstruktionen og byggeprocessen klar!
Og skulle der komme lidt meninger om de forskellige licenserede udgaver fra Rogers, Spendor, Chartwell, RAM, Goodmans, Audiomaster og Stirling, så fred være med det  :mrgreen:

Her er lidt billeder fra byggeprocessen






Nrik
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 480
Tilmeldt: tors dec 01, 2005 23:29
Geografisk sted: København S

Re: DIY: Thin-wall BBC LS3/5

Indlægaf Kim Olsen » tirs jun 09, 2015 08:16

Er det grundet den planlagte opgradering til aktiv drift at du har valgt eksternt delefilter frem for internt?
Krone siger du? nej den har jeg ikke på hovedet, den står der med skriften "DC300"
Brugeravatar
Kim Olsen
Administrator
 
Indlæg: 2498
Tilmeldt: ons okt 19, 2005 19:17
Geografisk sted: The man cave

Re: DIY: Thin-wall BBC LS3/5

Indlægaf Nrik » tirs jun 09, 2015 09:00

Kim Olsen skrev:Er det grundet den planlagte opgradering til aktiv drift at du har valgt eksternt delefilter frem for internt?


Ja.
Der er dog også en sub-kult af LS3/5a aficionados der sværger til eksterne delefiltre uanset.
Men min agenda går primært på aktive delefilter, men det er jo fint nok med passive til lige at checke at alting virker  8)
Nrik
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 480
Tilmeldt: tors dec 01, 2005 23:29
Geografisk sted: København S

Re: DIY: Thin-wall BBC LS3/5

Indlægaf WymaxReborn » tirs jun 09, 2015 09:24

Nrik skrev:Der er følgende specialiteter ved mine udgaver:
- ’Thin-wall’ kabinet på kun 9mm i stedet for 12,
- Enkelt lag bitumen på sider og ryg,
-  Fronten er flush med – og afkoblet fra - kabinettet som inspiration fra Harbeth P3ESR


Spændende projekt, flot resultat. Jeg har netop læst en test af Harbeth Super HL5plus, hvor skribenten (Art Dudley) undrer sig over hvad de fleste vil karakterisere er en lemfældig omgang med kabinet-konstruktion  :lol: Det skrev han i hvert fald på et tidligere tidspunkt, men har nu fundet ud af at det er med fuldt overlæg - og at det rent faktisk virker. Højttalerkabinetter behøver ikke være halvt-tons sandwich af eksotiske materialer for at gøre det godt.
Alle de påståede dobbeltprofiler på Trustpilot, men det kræver stadig kun én person at have skyklapper på... Det er i sandhed svært at begå sig på de sociale medier når man ikke kan tilrette andres mening til sin egen. Magtens vilje er stor!!!!!!
Brugeravatar
WymaxReborn
Supermedlem
 
Indlæg: 1145
Tilmeldt: ons nov 10, 2010 22:11

Re: DIY: Thin-wall BBC LS3/5

Indlægaf Nrik » tirs jun 09, 2015 09:53

WymaxReborn skrev: Jeg har netop læst en test af Harbeth Super HL5plus, hvor skribenten (Art Dudley) undrer sig over hvad de fleste vil karakterisere er en lemfældig omgang med kabinet-konstruktion  :lol: Det skrev han i hvert fald på et tidligere tidspunkt, men har nu fundet ud af at det er med fuldt overlæg - og at det rent faktisk virker. Højttalerkabinetter behøver ikke være halvt-tons sandwich af eksotiske materialer for at gøre det godt.


Jeg kan ikke huske hvem der sagde det, men det kan godt have været Dudley Harwood - manden bag Harbeth som var ingeniør hos BBC. Men i min LS3/5A research stødte jeg på at man havde fundet ud af at med de kabinetter fra de oprindelige BBC prototyper hvor bagsiden var skruet i lød bedre end de færdigproducerede hvor kabinettet var limet hele vejen rundt. En nærmere undersøgelse viste at det skyldtes små utætheder, men problemet var bare i en produktion kan man ikke lave kontrollerede konsistente små utætheder, så det blev aldrig bragt videre til de licenserede produktions-udgaver af LS3/5a.
  Omvendt meldes der om betragtelig forbedring af lyden, når man laver THE BOX TEST http://www.g4dcv.co.uk/ls35a/boxtest.html for at sikre 100% tætning af det lukkede kabinet.

...så her rammer vi altså et emne der kan splitte LS3/5a fraktionerne  :lol:
Nrik
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 480
Tilmeldt: tors dec 01, 2005 23:29
Geografisk sted: København S

Re: DIY: Thin-wall BBC LS3/5

Indlægaf Nrik » tirs jun 09, 2015 10:09

...og faktisk var jeg lidt i tvivl om jeg skulle putte bitumen på bagsiderne. For i  billederne af KW prototyperne er der tilsyneladende ikke bitumen på, men i Paul Whattons Thin-Wall bygge-vejledning skal det på.

Omvendt så har KW prototyperne jo så delefilteret hængende i fire skruer i bagsiden, så det har i hvert fald ikke været lige så resonant som en helt 'ubelastet' 9mm krydsfinér plade.

billede af KW prototype:
Nrik
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 480
Tilmeldt: tors dec 01, 2005 23:29
Geografisk sted: København S

Re: DIY: Thin-wall BBC LS3/5

Indlægaf Sound-Defined » ons jun 10, 2015 08:56

LS3/5A er bare en dejlig højttaler. Byggede et sæt i 7-kantede kabinetter for efterhånden mange år siden. Inspirationen kom fra hifi blade og et par af bibliotekets bøger om højttalerkonstruktion. Inden jeg afgav bestilling på enhederne, gik jeg i den lokale KT Radio i Århus og fik et lyt på de originale Rogers udgaver. Ekspedienten tog dem ned fra hylden, satte dem ovenpå hovederne på et sæt B&W 801, som normalt var koblet op på forretningens reference anlæg. HT-kablerne blev flyttet fra B&W'erne op til de små Rogers og smukt spillede det. Med langt større lydbillede end man normalt associerer med så kompakt en højttaler. Mens der blev lyttet kom andre kunder ind i butikken og et par stykker kommenterede "at de der B&W lyder altså temmeligt godt", hvorefter ekspedienten måtte korrigere og gøre opmærksom på, at det skam var de små ovenpå, der spillede...

Hilsen Peter
There is a crack in everything,
That's how the light gets in.
Sound-Defined
Medlem
 
Indlæg: 67
Tilmeldt: søn apr 19, 2015 09:00

Re: DIY: Thin-wall BBC LS3/5

Indlægaf Nrik » ons jun 10, 2015 16:27

Sound-Defined skrev:Mens der blev lyttet kom andre kunder ind i butikken og et par stykker kommenterede "at de der B&W lyder altså temmeligt godt", hvorefter ekspedienten måtte korrigere og gøre opmærksom på, at det skam var de små ovenpå, der spillede...

Hilsen Peter


Sådan....fed historie Peter  :D
7-kantede kabinetter??????? Vi må da bare se et billede hvis det findes
Nrik
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 480
Tilmeldt: tors dec 01, 2005 23:29
Geografisk sted: København S

Re: DIY: Thin-wall BBC LS3/5

Indlægaf Sound-Defined » ons jun 10, 2015 16:33

De 7-kantede er long gone... Det var i min Gymnasietid... Dengang fandtes der ikke digitale kamera'er... Jo det er skam sandt, sådan var det.
There is a crack in everything,
That's how the light gets in.
Sound-Defined
Medlem
 
Indlæg: 67
Tilmeldt: søn apr 19, 2015 09:00

Re: DIY: Thin-wall BBC LS3/5

Indlægaf Nrik » tirs dec 27, 2016 21:28

Postet et stykke tid siden på facebook, men I skal da ikke snydes, så her seneste update:
Det passive 15 ohms delefilter er bygget ind i, og det samme er en 4-pol switch så man kan koble det ud af signalvejen når jeg vil køre aktivt.
Nrik
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 480
Tilmeldt: tors dec 01, 2005 23:29
Geografisk sted: København S

Re: DIY: Thin-wall BBC LS3/5

Indlægaf Henrik B. » tirs dec 27, 2016 21:58

Hvad gør du med faseforskydningen? Nu du har valgt at montere bassen inde i kabinettet, frem for "udenpå" kabinettet.

M.v.h.
Henrik B.
Medlem
 
Indlæg: 66
Tilmeldt: lør dec 27, 2014 09:38

Re: DIY: Thin-wall BBC LS3/5

Indlægaf Nrik » tirs dec 27, 2016 22:45

Henrik B. skrev:Hvad gør du med faseforskydningen? Nu du har valgt at montere bassen inde i kabinettet, frem for "udenpå" kabinettet.


...well der skal du måske spørge Derek Hughes fra Spendor, måske hans far Spencer (som var en af udviklerne) har fortalt ham hvorfor at bassen skal sidde inden-på. Anyway: det er sådan at LS3/5a skal være, så der er jo nok taget højde for det i filteret.
Læs i øvrigt mere her:
http://www.ls35a.com/

The LS3/5 was developed by BBC Research Department at Kingswood Warren. The design was fine tuned by measuremant, by compasison with the LS5/8 Grade A monitor and also with live sources including orchestras. As a result the development costs were very high and a figure of about £100,000.00 has been often used as an estimate. At 2011 values this is equivalent to between one and two million pounds sterling! Jim Finnie who worked at Research Department told me that the design team would often argue for a week over a change to the speaker that resulted in a 1dB change in its response. No commercial manufacturer could hope to compete with these kind of development resources and this is one reason that the design has been so highly acclaimed.
Nrik
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 480
Tilmeldt: tors dec 01, 2005 23:29
Geografisk sted: København S

Re: DIY: Thin-wall BBC LS3/5

Indlægaf wester123 » ons dec 28, 2016 14:02

Er der egentlig nogensinde nogen som har prøvet at forstærke kabinettet på en såkaldt "thin-wall" konstruktion i praksis? Det er jo påstået, at de tynde "vægge" skulle bidrage positivt til lyden. Men er det egentlig fakta eller blot en undskyldning for at kunne spare penge på konstruktionen? Jeg har tidligere selv forstærket kabinetter på højtalere med positivt resultat. Jeg tænker, at en stak skruetvinger nogle stykker træplader ville kunne udgøre en forstærkning af kabinettet. Så er det vel blot at lytte og derefter fjerne skruetvingerne.
wester123
Medlem
 
Indlæg: 74
Tilmeldt: tors aug 21, 2014 12:05

Re: DIY: Thin-wall BBC LS3/5

Indlægaf Nrik » ons dec 28, 2016 14:35

Ja - alle produktionsmodellerne af LS3/5a var med 12 mm krydsfinér. Ifølge wikipedia er der solgt over 60.000 par, så det må man da sige er afprøvet  :lol:

Jeg har bygget både et sæt med 12 mm og disse med 9 mm, og jeg synes at disse her lyder 'sprødere'.
Nrik
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 480
Tilmeldt: tors dec 01, 2005 23:29
Geografisk sted: København S

Re: DIY: Thin-wall BBC LS3/5

Indlægaf wester123 » ons dec 28, 2016 16:03

Nrik skrev:Ja - alle produktionsmodellerne af LS3/5a var med 12 mm krydsfinér. Ifølge wikipedia er der solgt over 60.000 par, så det må man da sige er afprøvet  :lol:

Jeg har bygget både et sæt med 12 mm og disse med 9 mm, og jeg synes at disse her lyder 'sprødere'.


Er alt andet end kabinetterne fuldstændig ens? I så fald vil lyden jo blive forværret hvis man spænder skruetvinger mellem kabinettets sider samt top og bund.
wester123
Medlem
 
Indlæg: 74
Tilmeldt: tors aug 21, 2014 12:05

Næste

Tilbage til DIY-højttalere


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 2 gæster

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: