Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

De rette hovedtelefoner

Alt om hovedtelefoner, hovedtelefonsforstærkere m.m.

De rette hovedtelefoner

Indlægaf Plarsen » fre jun 10, 2016 18:41

Hej!

Jeg leder efter nogen, som kan anbefale mig et par gode hovedtelefoner. Hen over de sidste par måneder har jeg brugt oceaner af tid på at finde de rette hovedtelefoner, men indtil videre har min jagt været forgæves.

Lydmæssigt har jeg kunnet finde en hel del, som jeg var yderst tilfreds med – men ingen af disse har passet på mit ønske om komfort (fx Bowers and Wilkins P5, P7; Crossfade M-100). Omvendt har jeg haft fundet nogle, som passede godt på mine komfortbehov, men hvor lyden ikke var helt til at leve med (fx Bowers & Wilkins P3). Jeg håber derfor, at der er nogle derude, som kan anbefale mig et par.

Mit største problem vedr. komforten har drejet sig om, at jeg ønsker nogle, man både kan sidde med og gå med – det vil sige, at der ikke skal give et rungende ekko, hver gang man tager et skridt (altså, at der går et stød op fra hælen til hovedtelefonerne, som generer lydoplevelsen voldsomt).

Grundlæggende ønsker jeg et par hovedtelefoner, som

-     kan foldes let og praktisk sammen og fylde ganske lidt (lette at transportere i lille taske)
-     gerne relativt holdbart materiale; og de må gerne kunne tåle en lille dråbe vand (selvfølgelig ikke et vandbad eller styrtregn)
-     lyd med en rund og fyldig bund (i stil med Bowers & Wilkins P5, men P7’eren går også)
-    jackstikket er frit (også i hovedtelefon, dvs. kan af- og påmonteres)

Mit budget er på 2000-2500,- kr.

Måske er der nogen, der kan anbefale et godt par?
(Alternativt har jeg overvejet at købe to eksemplarer – et, der passer til komforten, men hvor jeg går ned på lyd; og et, der passer til lydønsket, men hvor jeg går ned på komfort).

Venlige hilsner,
Philip
Plarsen
Nyt medlem
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: fre jun 10, 2016 18:20

Re: De rette hovedtelefoner

Indlægaf WymaxReborn » fre jun 10, 2016 22:06

Der findes et forum tilegnet hovedtelefoner, det hedder http://www.hoved-fi.dk. Jeg vil tro du har større chancer for at finde svar på dine spørgsmål der, eftersom du er ganske specifik i din efterspørgsel.
Alle de påståede dobbeltprofiler på Trustpilot, men det kræver stadig kun én person at have skyklapper på... Det er i sandhed svært at begå sig på de sociale medier når man ikke kan tilrette andres mening til sin egen. Magtens vilje er stor!!!!!!
Brugeravatar
WymaxReborn
Supermedlem
 
Indlæg: 1145
Tilmeldt: ons nov 10, 2010 22:11

Re: De rette hovedtelefoner

Indlægaf Kim Olsen » fre jun 10, 2016 23:06

Jeg tænker Beyerdynamic, jeg har desværre kun testet den store T5P model.

Alternativt, men ikke sammenklappelig, er overraskende Beoplay H6/7, det gør det ret fornuftigt. Tredje alternativ er Pioneer se-MHR5. De vinder ved nærmere lyt.
Krone siger du? nej den har jeg ikke på hovedet, den står der med skriften "DC300"
Brugeravatar
Kim Olsen
Administrator
 
Indlæg: 2478
Tilmeldt: ons okt 19, 2005 19:17
Geografisk sted: The man cave

Re: De rette hovedtelefoner

Indlægaf JanSand » man apr 24, 2017 06:43

Jeg bruger selv B&O beoplay H8 on-ear hovedtelefoner. Lyden er utroligt god og lækker (går selv meget op i lyd ift. højtalere mv.), og der er simpelthen næsten ikke en finger at sætte på lyden. Muligheden for at slå noise-canceling til er også genial og virker super.
De er yderst lækre i kvalitet og holder super (mine er snart et år gamle og ser stadig ud som nye), de er trådløse og opfylder dermed også dit krav om frit jackstik.
Dermed opfylder de næsten alle dine krav - de er måske ikke ligeså foldbare som andre hovedtelefoner, men bøfferne kan 'drejes' så de bliver flade og dermed nemt kan være i en taske uden at fylde for meget. Jeg er meget på farten og har ikke haft problemer med at have dem med.
Så er der prisen - de er jo selvfølgelig en del dyrere, men jeg synes de er alle pengene værd. Min kæreste har dog købt sine på dba, solgt som nye, til 2000 kr., så det er også en mulighed.
Held og lykke med det.
Mvh
JanSand
Nyt medlem
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: lør apr 22, 2017 10:35

Re: De rette hovedtelefoner

Indlægaf Klokkeblomst » man apr 24, 2017 11:11

De bedste hovedtelefoner jeg selv har, er et par Denon dj 700 hovedtelefon... :P

Synes selv at hovedtelefoner med membran arealer på mindst 40mm generelt lyder bedst.
De eneste hovedtelefoner jeg har som spiller tilfredsstillende med 30mm membran areal er et sæt billige Jbl nede fra Føtex til 300kr. :roll:
Brugeravatar
Klokkeblomst
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 116
Tilmeldt: fre feb 10, 2017 02:11
Geografisk sted: Herning

Re: De rette hovedtelefoner

Indlægaf Bevensee » man apr 24, 2017 14:08

Jeg har for nylig købt et par Beoplay H9 - dem er jeg meget glad for. Støjreduktion og komfort er i top, og lyden virkelig god også via bluetooth. Jeg synes lyden er bedre end B&W P5, som jeg også har.

Om man foretrækker H8 eller H9 afhænger nok mest af om man bedst kan lide on-ear eller around-ear.

Selvom de ligger over dit budget vil jeg anbefale dig at se på dem. Næste gang du skal ud og flyve vil du ikke fortryde det (noise cancelling). Hvis noise cancelling ikke er nødvendigt er der H7, som også er trådløse - og noget billigere.

Lydmæssigt foretrækker jeg stadig mine Grado 325i, men de er helt åbne så duer slet ikke til andet end derhjemme.
Bevensee
Bevensee
Seniormedlem
 
Indlæg: 720
Tilmeldt: tirs jun 02, 2009 11:32

Re: De rette hovedtelefoner

Indlægaf thuekay » man apr 24, 2017 15:18

Beoplay H6 har den bedste komfort jeg endnu har prøvet, så længe ens ører ikke er alt for store.
Derudover spiller de dejligt, og har aftageligt kabel i kopperne.

De kan desværre ikke foldes sammen.
Mvh Thue
thuekay
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 122
Tilmeldt: tors okt 30, 2008 12:40
Geografisk sted: Århus

Re: De rette hovedtelefoner

Indlægaf timanders23 » søn aug 27, 2017 10:14

Enig - B&O laver rigtig god lyd og god komfort :) Købe selv dem her: http://atlascapital.dk/billigt-dj-udstyr/
timanders23
Nyt medlem
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: fre aug 25, 2017 13:15


Tilbage til Hovedtelefoner & Tilbehør


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 0 gæster

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: