Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Med horn i panden

Alt om "gør-det-selv" højttalerkonstruktion.

Re: Med horn i panden

Indlægaf Roky » søn okt 01, 2017 15:16

Ja den bordplade ser overgodt ud !  :D

Er nået så langt at jeg er færdig med at finere.

Synes det er lykkes ret godt med at spejle fineren. Det bliver ikke perfekt, men jeg har gjort det så godt jeg kunne.

Jeg vil ikke stjæle din tråd, men tænker du kan bruge erfaringerne.

Jeg har ikke fundet den perfekte formular for, hvor meget lim der skal på. Kommer der for lidt på, hæfter fineren ikke ordentligt. Kommer der for meget på, vil man kunne se et lag af lim når de er samlet.

Når jeg har limet finéren på, har jeg ventet til limen er klaret op og ikke klistrer særligt meget. Når jeg har samlet det, har det virket en smule som kontaktlim - Altså når man samler det, binder det enkelte steder - Men med forsigtighed er det til at tage af igen. Dette tog 1,5 time til to timer. Så det er en noget langsommelig proces. Især grundet at jeg har påført to lag lim. Måske et lag er nok, men vil hellere at det ikke ryger af en dag igen. Hvad naturligvis stadigvæk er en mulighed.

Jeg gik med seler og livrem og har påført, måske nogle steder, lige til den gode side med lim. Jeg vil hellere at det sidder ordentligt fast, end at det går løs. 7-9-13 er det stort set ikke sluppet nogen stede. Der hvor det er sluppet- kunne jeg  stryge det fast på ny. Endda flere dage efter. Men det er selvfølgelig afhængig af limen.

Fineren kan tåle pænt meget varme - Med et stykke aflagt bomuld mellem vel og mærke.

Fineren er langt fra så ujævn som jeg tidligere gav udtryk. Den er en smule ujævn enkelte steder, men det tror jeg mest skyldes en kombination af at fineren er en anelse ujævn nogle steder og at den trækker sig lidt når den varmes op.

Jeg har ikke haft problemer med at fineren "chipper" - Men det skyldes nok i høj grad en kombination af tålmodighed og ikke at slibe på fineren så det kan ske. Sandpapir viklet om en stump malepind virker fortrinligt.

Jeg vil skyde at jeg skar fineren ud med et overlæg på 2 cm. Nogle steder måske lidt mere - Det kan være gavnligt hvis finerens placering skal justeres en smule. Jeg tegnede på fineren med blyant, så jeg var sikker på at få tilstrækkeligt lim helt ud til kanten. På tilstødende kanter hvor der er finer, dækkede jeg af med malertape (en type fra tesa med lav vedhæftningsevne - Altså dyrere end almindelig malertape.) Denne tog jeg af et stykke tid efter at limen var begyndt at tørre op.

Når finereren var limet på, skar jeg den kun til på langs af årerne af fineren. Og med et overlæg på ca 1 cm. Ikke på tværs af årenen. Da fineren KAN chippe, når man skærer den fra bagsiden. Med overfræseren skar jeg fineren til kanten af flere omgange. Når jeg kom helt tæt på kanten til kabinettet, slep jeg fineren med sandpapir. Og bagefter med sandpapir. Flere gange måtte jeg eftervarme med strygejern. Så pas på med slibningen. Og pas på med at trykke for hårdt med overfræseren. Ellers kommer der mærker i fineren.    

Håber du kan bruge det til noget.
Vedhæftede filer
Ffiner4 - Copy1.JPG
Ffiner4 - Copy1.JPG (61.92 KiB) Vist 232 gange
Ffiner2 - Copy1.JPG
Ffiner2 - Copy1.JPG (47.84 KiB) Vist 232 gange
Ffiner1 - Copy1.JPG
Ffiner1 - Copy1.JPG (48.86 KiB) Vist 232 gange
Senest rettet af Roky man okt 02, 2017 10:44, rettet i alt 1 gang.
Roky
Nyt medlem
 
Indlæg: 12
Tilmeldt: tors jul 06, 2017 12:10

Re: Med horn i panden

Indlægaf Klokkeblomst » søn okt 01, 2017 15:43

Jeg har selv lige bygget en 15" subwoofer som når ned på 20 Hertz.
Bruger en ny metode så jeg er fri for skruer på front og bagplade. :P
Har ialt kun brugt 4 skruer til kabinettet.
-Kunne snildt laves uden, med skruetvinge. :lol:
Men når man nu bor i lejlighed, må det gerne gå lidt stærkt!!
Brugeravatar
Klokkeblomst
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 125
Tilmeldt: fre feb 10, 2017 02:11
Geografisk sted: Herning

Re: Med horn i panden

Indlægaf MortenB » søn okt 01, 2017 16:16

Tak for, at du deler dine erfaringer Roky, jeg synes det er super med finer erfaringer mens jeg er sat lidt på pause mht højttalerbyggeriet. Fineren ser også rigtig flot ud på kabinetterne, super flot arbejde..!

Mht limen, som er et af de kritiske og drilske punkter: Gad vide, om det ville være bedre med en helt anden limtype? Eksempelvis at skifte den hvide trælim ud med epoxy eller noget helt femte..!?

PS... Hvis du begrænser billedernes bredde til 600 pixel smadrer de ikke sidens layout.
Hilsen,
Morten
Brugeravatar
MortenB
Supermedlem
 
Indlæg: 1818
Tilmeldt: fre apr 06, 2007 00:21
Geografisk sted: Østjylland

Re: Med horn i panden

Indlægaf Roky » man okt 02, 2017 10:58

Klokkeblomst: Jeg foretrækker at have muligheden for at skifte fronten ud :D

MortenB: Tak! - Jeg kan afsløre at det kommer til at se RIGTIG godt ud med olie, så du kan godt glæde dig  :D Tak for rådet mht Danish Oil.

Jeg har tidligere lavet et projekt med kontaktlim. Det var et forfærdeligt valg pga stanken og at det var svært at få det jævnt. Det er muligt at man kan slippe bedre afsted med at bruge kontaktlim på spray? - Men samtidig også en risiko for at limen kommer et sted hen hvor det ikke skal. Ulempen ved kontaktlim er at man kun har et forsøg, så man kan ikke positionere fineren flere gange. Tror det er svært når der er tale om en stor flade - Og risikoen for buler. Jeg har forsøgt med det en gang før - Slap nogenlunde godt fra det, men ikke ligeså godt som med trælim. Måske det er fordi jeg er mere øvet nu...

Har ikke erfaring med epoxy - Men mon ikke det er for "flydende"?

Billederne er nu mindsket. Også på foregående side.
mvh
Roky
Nyt medlem
 
Indlæg: 12
Tilmeldt: tors jul 06, 2017 12:10

Foregående

Tilbage til DIY-højttalere


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 2 gæster

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: