Der findes efterhånden rigtigt mange firmaer der gør sig i R2R, også kalder ladder-DACs, men det er ofte som DIY eller hurtigt noget der bliver meget dyrt. Det giver god mening da konverteringen her ikke sker igennem en lille DAC chip med alt indbygget, men igennem modstande der direkte konverterer signalet, og kvaliteten af den enkelte modstand er derfor altafgørende for kvaliteten, og dermed også prisen – i det her tilfælde er der altså 480 af dem i maskinen. Det er i teorien enkelt nok, et binært nummer kommer ind, og to modstande konverterer dette til et analogt udgangssignal. Men selvom at det er nemt at skalere op, så er moderne DAC chips også blevet så billige at selv denne meget enkle konstruktion hurtigt bliver kompleks, og dermed dyr, hvis der er tale om 24 eller 32 bit, og ikke mindst væsentligt dyrere end en lille chip. Med Ares 12th-1 er det netop sådan et tilfælde, en ægte balanceret 24 bit konstruktion med 6 bit ekstra til DSD, hvilket understøtter DSD1024 over USB og PCM1536. Der bruges en FIFO reclocker en FEMTO Clock.
Lyden er ikke påvirket af et feedback kredsløb som man kender det fra en normal Delta Sigma DAC. Det medfører helt generelt mindre støj, og bedre timing i det tidsmæssige domæne. Det er samtidig også en ægte NOS type. Non-OverSampling er fraværet af oversampling der ellers er enormt populært, altså at man kunstigt forøger, typisk fordobler, firdobler etc. det originale signals opløsning, men det har også en kedelig vane med at skabe digital støj som nogen er meget overfølsomme overfor, og de fleste kan høre det som uro i lyden hvis det er implementeret dårligt. En R2R NOS DAC er altså kort sagt en solid måde til at fjerne de to primære årsager til digital støj og uro i gengivelsen af digitalt kildemateriale.
Denafrips er et relativt ungt firma der stort set kun laver DACs, og er et lille privatejet firma der ligger i Guangzhou, og har på lidt over et årti fået et solidt rygte for at leverer virkeligt vellavede produkter i de fleste prisklasser, men særligt deres billigere produkter har vundet mere og mere indpas i Europa.
I forbindelse med firmaets 12 års jubilæum kom der derfor en opgraderet udgave af deres mere prisvenlige R2R DAC Ares, og den findes nu i en lettere opdateret udgave og hedder så Ares 12th-1. Det betyder at der er kommet I2S interface som mange er glade for, og ikke mindst et chassis der i noget højere grad end den gamle Ares siger ”lækker kvalitet, potentielt studiegrej”. Herudover har man valgt at tilbyde det nye anodiserede aluminiums chassis i både sort og sølv, som det testede eksemplar, hvor den gamle udgave kun kommer i sort. Det er ganske gennemført, særligt med prisen in mente.
Djævlen er i detaljen, og noget usædvanligt for et så billigt produkt er der brugt guldpletteret kobber til kontakterne i strømstikket, (EMI filtreret er også fjernet da Denafrips mener at det giver bedre lyd) således at der er bedst mulig kontakt til strømforsyningen der noget overraskende ikke er switchmode som man ellers normalt ville forvente. Det er en egenudviklet, håndvunden sag med en 60VA O-kerne transformator i kobber, naturligvis fuldt afskærmet. Dette er mere end rigeligt til den lineære strømforsyning.
Mange af komponenterne er speciallavet til Denafrips, der i øvrigt bruger en ALTERA FPGA chip til at styre det hele, og da en Field Programmable Gate Array som navnet antyder skal programmeres fra bunden af for at forbinde og få al hardwaren til at virke, så er det også her at Denafrips mange års arbejde for alvor kommer til sin ret i signalbehandlingen. De forskellige dele har naturligvis deres egen lineære regulatorer.
Der er et sæt balanceret og et sæt ubalancerede udgange, Coax indgang med RCA, optisk ind, I2S igennem HDMI (der er meget tydeligt markeret med et klistermærke når man pakker ud) og en USB indgang. En sjov detaljer er i øvrigt at fødderne kommer med små gummiafkoblerede under. Der bruges Thesycon USB drivers til Windows der hurtigt og nemt installeres.
Prisen er lige over 8.000 kroner og kan besteilles fra den globale distributør Vinshine Audio der har været forudseende nok til at sørge for at der er en mulighed for at bestille produkter med forudbetalt moms så man ikke skal slås med de danske toldmyndigheder. Adspurgt omkring eventuel service har de faktisk en fast partner i Europa så man ikke behøver at sende sin enhed uden for EU hvis service en dag skulle blive nødvendigt.
Lyden
Sådan overordnet er lyden meget ren, meget støjfri, med et ekstremt lavt støjgulv. Den fremstår neutral i ordets bedste forstand, og har ikke de lyse tendenser mange DACs døjer med, men fremstår organisk, nærmest analog i sit udtryk, nogen vil måske endda kalde det naturlig klang.
Det er gennemgående at selvom at klang og tonalitet er korrekt, også i den høje, skrigende del af violin og cello, så har det aldrig det som indledningsvist beskrevet hvad mange vil kalde digital hårdhed, men samtidig er klangen med tilhørende overtoner korrekt gengivet, det er ellers svært at få det ene uden det andet, selv med dyre DACs, og det gør det særligt interessant med tanke på at dette er Denafrips næstbilligste model.
Med DACs er det ofte de små ting, luftigheden i gengivelsen, opløsningen i diskanten der tillader overtonerne at klinge fuldt ud, og de små detaljer som når man på Dizzy Mizz Lizzys "Mindgasm" med lidt kendskab til trommer næsten med millimeterpræcision ud fra lyden kan fortælle hvor på hihatten der bankes løs på brostykket. Og det er her at billigere DACs som denne virkeligt kan imponere da denne præcision i gengivelsen ofte er noget man forbinder med kun de dyreste produkter.
Over længere tids lytning er det svært ikke at bemærke at der er lidt ekstra bas, det er som om at den sidste dybe oktav på særligt moderne pop og elektronisk musik kommer med, eller også er der bare en smule mere opløsning i den dybeste bund end hvad man er vant til.
Tone Wik og Barokkaernerne giver den et solidt skud med Vivaldis ”Che Giova Il Sospirar Cantata For Soprano Solo Rv 679” hvor DSD formatets opløsning virkeligt kommer til sin ret. Det er i denne skribents optik et "signaturnummer" for Ares 12th-1 DACen, idet at overtonerne får lov at leve, høres klart og tydeligt, men på trods af de mange harmonier i strygerne, så bliver nummeret aldrig hårdt, aldrig ubehageligt, men dog altid med en tonal korrekthed og total synkronisering imellem hvert instrument. Det er en sjælden egenskab, særligt for DACs i den betalbare ende af skalaen.
Michael Jacksons ”Billie Jean” gengives ekstremt rent, meget stramt og åbent, men samtidigt medrivende, og trods den relativt perfekte neutrale tonegengivelse, aldrig kedeligt. Vigtigere endnu, så giver Ares 12th-1 plads til de mange effekter der indgår, og ikke mindst leverer et solidt og klippefast lydbillede der både er bredt, dybt og præcist.
Noget af det der kvalificerer en god DAC er evnen til at gengive kildematerialet rent og uden at tilføje noget, men gøre det det medrivende. Her er Judas Priests "Breaking the Law" et glimrende eksempel i 24 bit udgaven, omend dem der ejer originalen nok vil påpege at det er en remaster, for lyden er på alle måder væsentligt mere ren end den var originalt, men det er ikke nødvendigvis noget negativt. Faktisk efterlades man lettere chokeret over hvor velopløst numrene fra British Steel er indspillet når man er vant til de originale på plade.
"Trolltind" og "Dunker" fra norske Lumsk gengives med en særdeles imponerende dynamik og anslagsenergi i bassen der desværre kræver anlægget til det, for det går dybt, og er for en gangs skyld en særdeles velindspillet stortromme. Violinerne harmonerer på fantastisk vis med den kvindelige sangstemme, og hele gengivelsen er meget til stede, ikke bare i lytterummet, men også i lydbilledet.
Johnny Cash nyere indspilninger fra American Recordings serien er ganske fabelagtige, og det er ikke uden grund at en af cover-numrene, ”Personal Jesus” har opnået en legendeagtig status, og med en god afspilningskæde kan man her hører ikke bare rytmen og timingen i gengivelsen, men også hver en millimeter i indspilningsboksen hvor han sang, og det skaber en enormt intim stemning i stemmegengivelsen, forstærket af den indre smerte der bliver presset ind i hver strofe.
Elektronisk baseret musik har en kedelig tendens til at lyde hårdt, harsk nærmest i diskanten, men spilles Infected Mushrooms "End of the Road", Heedegaards "Ratches" eller klassikere som Yello med "Planet Dada" bydes på en kæmpe lyd, fast, hård bas der slår hårdt som Mike Tyson på en god dag, og hvor alle lyde og effekter udfolder sig uden at komprimerer diskanten, falde sammen i mellemtonen eller skrige i diskanten.
Det er meget svært at finde noget negativt at sige, Ares 12th-1 er et klasse-eksempel på den virkeligt gode, men stadigt organiske og naturlige gengivelse en R2R NOS DAC kan levere, og det er vel og mærke uden at efterlade ejeren fattig. Denafrips laver en lang række andre modeller, og selvom at det var hårdt at sige farvel til testenheden der skulle videre til næste anmelder, så gør det også beslutningen om hvor man skal købe næste DAC lidt nemmere, uanset om man har 7 eller 70 tusindkronesedler at smide efter en DAC.
For yderligere kontakt, kontakt den globale distributør
Vinshine Audio
http://vinshineaudio.com