Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Zingali Home Monitor 2.8

Stor lyd i små rum - Italienske hornhøjttalere der er til at betale, og som kan være i de fleste stuer

Italienske Zingali har længe levet en lidt stille tilværelse - og det er synd. For disse italienske skønheder formår at blande flere enkle men gode ting på samme måde som italiensk mad gør det. Fabrikken leverer hornhøjttalere i de fleste prisklasser, og de mere modebevidste rødder fornægter sig ikke. Højttalerne fås i et utal af kombinationer af træsorter og lakeringer, og da både selve kabinettet og frontbaffelstykkerne kan fås i individuelle farver, giver det et utal af kombinationsmuligheder. Det testede eksemplar var med sort baffel til kompressionsdriveren og hornet, og resten i hvid.

Konstruktionen er en 2vejs basrefleks hvor delefilteret er et 2. ordens med en delefrekvens på 1500hz. Og som navnet indikerer, er det på denne model to Omniray EZ 8” enheder med 44mm svingspole. Basporten er placeret forneden mod gulvet. Hornet er Zingalis ikoniske Omniray konstruktion der i følge producenten giver op til 140 graders spredning (specifikationerne indikerer dog 90 grader horisontalt og 60 grader vertikalt for denne specifikke konstruktion), og tillader gengivelse ned til 500hz. Enhederne i konstruktionen er “fra to italienske virksomheder”, og så er der ellers ikke yderligere informationer om konstruktionen på noget måde! Der er ingen specifikationer på enhederne eller delefilterkomponenter, kabinetkonstruktion, intern kabling eller lignende. Det er faktisk ikke godt nok. Og højttaleren giver ikke de store muligheder for at skille højttaleren ad og selv kigge efter. I 2014 er det vist rimeligt nok, at man som potentiel køber rent faktisk véd hvem der leverer enheder til en højttaler i denne prisklasse, og hvad der ellers er i konstruktionen. Det skal der altså rettes op på, Zingali! Det oplyses dog, at den MDF- plade kabinettet er bygget i er på 16/30 mm, hvor det gættes på at de 30 mm er for frontbaffel...

Højttalerne er ret placeringsvenlige, og stereoperspektivet er stadig fantastisk ved afstande helt ned til under 2 meter. De fik dog lidt over 3,5 meter i testen. Afstanden til bagvæggen kan faktisk "presses" helt ned til ca. 15cm uden større problemer. Testen blev gennemført med ca. 70 cm til bagvæg, og min 1,5 meter til sidevæggene. Toe-in og korrekt stereoperspektiv kræver dog en del mere finjustering, men det er de ti minutters "frustration" værd.

Som et tillidsskabende første indtryk bevares opløsningen ved lav spillestyrke. Sweetspot er lidt følsomt; man skal ikke læne sig for meget bagover, og man skal også være lidt påpasselig med om toe-in og afstanden til væg og siddevæggene er éns, men til gengæld vil man med glæde konstatere, at der ikke opstår beaming i hornet.

Og vi spiller
Generelt spiller HM 2.8 lidt mørkt og fyldigt i lyden, men åben i diskant og øvre mellemtone.
1500 hz som delefrekvens er forholdsvist højt, men det er jo nok hvad diskantenheden må antages at kunne klare. En frekvens så højt oppe i mellemtoneområdet, der skal klares af basserne, gør også et mellemtonen generelt får ekstra fylde og skal løbe lidt hurtigere end normalt.

Når vi er ved basenheder, så kan de nu godt følge med diskanten, men belastningsmæssigt  opstår der desværre "powercompression" og baskompression hvis de får for meget “havre” i for lang tid, hvilket indikerer at magneterne på basenhederne nok burde opgraderes til en kraftigere model. Man kan så diskutere om det nok ikke er sket med delvist overlæg for at sikre at de særligt bashungrende vælger at købe en HM 2.10 eller 2.12 med hhv. 10” og 12” i stedet for.

Dr. Dre, Xzibit og Eminems “Whats the Difference” leverer grundbeatet tungt men fast. Blæserne er dynamiske og velopløste, og synthesizerlydene i toppen er meget fine, nærmest porøse i lyden. Vigtigst af alt, så hænger det enormt godt sammen, og giver et tungt men stadigt flydende beat - og så får det også lige demonstreret at HM 2.8 faktisk går ganske dybt uden at miste punch eller energi.

Apocalypticas ”Worlds Collide” giver et meget luftigt lydbillede, men sweetspot skal være meget præcist, ellers bliver lydbilledet lidt fladt. Igen må der justeres toe-in, men det er ventetiden værd. Der er rigtigt god dynamik, især i bunden, og mellemtonen er fantastisk detaljeret på både lilletrommeanslag og celloer. Tingene er meget fysiske, man hører tydeligt hvordan pedalen fra stortrommen rammer trommeskindet, og bagefter får man lynsnart lyden af slavestortrommeskindet der leverer bas. Hihat og lilletromme står knivskarpt i lydbilledet, og grundet den energi der kommer ud af højttaleren, føles især trommesættet enormt naturligt. Det er fyldigt men meget levende gengivet. Især energien fra et hihat-anslag er virkelig godt ramt.

På Dire Straits ”Sultans of Swing” demonstrerer HM 2.8 en fantastisk evne til at have hvert instrument tydeligt stående i lydbilledet med en enormt godt timing hvor alt hører sammen, men hvert instrument er tydeligt defineret, og står meget velopløst og igen med en fantastisk energisignatur/udladning. Det gør instrumenter virkelig realistiske at høre på. Transienterne stopper når de skal, dette giver en meget fast bas hvor primært elbas og stortromme er meget adskilt, men samtidigt også har nuancering nok til at tydeligt have hver sin selvstændige identitet og håndgribeligt kan differentieres. Guitar og hihat-anslag er igen fantastisk godt lavet og meget fysiske i deres tilstedeværelse, og det giver en meget høj grad af troværdighed. Sangstemmen står ligeledes meget levende og realistisk foran højttalerne med rigelig magt og fylde.

Den Danske Mafia bliver gengivet med en enorm lethed og hul igennem; bassen er fast og hårdtslående. Det sidste niveau af nuancering og detaljer mangler på elbassen, men på et sæt højttalere til under 30.000 kroner er det nu stadig ganske imponerende. Stemmen og rum formidles flydende og velopløst, og især den rå elguitar bliver gengivet med en direkte og "metalkorrekt" lyd der ellers ikke så tit opleves. Kombinationen af luftig diskant og hårdtslående bas er ganske underholdende.

Norah Jones ”Cold Cold Heart” byder på en masse energi i nummeret, det er pænt omend en lille smule mørkt gengivet, der er opløsning og optagerum, og især diskanten er meget transparent at høre på.

Opløsning, transparens og detaljeniveau er ligeledes rigtig godt gengivet på Mari Kodarnas udgave af Beethovens Piano-sonater, men en af favoritterne, ”no. 14 i c dur op 27 III presto”, bliver spillet en tand for "hurtigt" - det kan HM 2.8 dog ikke gøre noget ved, men der bliver så demonstreret nogle gode evner til at starte og stoppe transienterne.

Michael Jacksons ”Billie Jean” er åben, velopløst og med hul igennem i mellemtonen, og godt tryk i bassen. Desværre er der på dette nummer samt ”Roxanne” med The police en tendens til at bassen får en klar kompressionssignatur der stjæler noget fokus og detaljer. Bassen bliver derfor nogle gange lidt rund og blød i det omend start/stop trykket fra transienterne stadig er der. Måske delefrekvensen skulle have været sat lidt lavere? Ved at lege med EQ og dæmpe bassen i den øverste del af det frekvensområde den opererer i, opnås en væsentlig bedre og mere nuanceret basgengivelse; mellemtonen fremstår mere klar, og små detaljer som violinudklingning, et knips med fingrene - alt fremstår langt mere åbent og tydeligt. Det mest optimale må derfor, efter afprøvning, konkluderes at være aktiv deling og en subwoofer.

En af HM 2.8’s helt store forcer er niveaudifferentiering især i mellemtonen. Den dynamik der demonstreres er ganske imponerende, og det er sjovt at høre hvordan delelementer på et nummer er dæmpet i forhold til f.eks sangstemmen som på Rammsteins ”Keine Lust”. Her fremstår Till Lindemann (forsangeren) med fysik og en stemme der skræmmer, men den forvrængede guitar går klart igennem nederst i venstre hjørne, og er dæmpet niveaumæssigt uden at det dog er gået ud over detaljerne. Skal man være krakiler, så måtte der gerne have været noget mere metallyd på guitaren, men det er næppe noget man ligger mærke til i hverdagen.

Pink Floyds ”Money” er kendetegnet ved millimeterpræcision i lybilledet, det er stort og åbent, men man er aldrig et nanosekund i tvivl om hvor trommer og hammondorgel står placeret. Samtidigt er mikrodynamikken ganske imponerende, og både bas og mellemtonetransienter starter og stopper uden tøven. Gengivelsen er meget sammenhængende, men hvert instrument har alligevel plads både i lydbilledet men også opløsningsmæssigt og med den rumgengivelse der skal til for at fuldende illusionen. Det hele er drevet af en solid basgang med smæk på, og en diskant der sidder lige i skabet.

Samlet set
HM 2.8 har en meget distinkt spillestil uden at det skal forstås unødigt negativt. Rumformidlingen, dynamikken og transparensen i gengivelsen gør det til en forbløffende god højttaler for den der gerne vil have god hornlyd i hjemmet uden at have 60 kvadratmeter til anlægget alene.

HM 2.8 indikerer, at man skal tage ja-hatten på..:
Ja, man kan godt have pæne hornhøjttalere
Ja, man kan få noget der ikke beamer
Ja, det er til at betale
Ja, man kan få det i en samlet pakke og hvor det stadig spiller som horn
Ja, det kan godt være ikke-neutralt uden at være forfærdeligt...


Zingali HM 2.8

Pris: 29.000,- for et sæt

System Type Bass Reflex
Comp. Driver 1" - Coil 37 mm
Woofer 2 x 8 Coil 44 mm
Horn Omniray EZ 8"
Power RMS 300 W (AES)
Nominal Imp. 6 ohm
Freq. Response 35 Hz - 21 kHz
Cx Frequency 1500 Hz 12 dB/Oct
Sensitivity 93 dB (1W/1mt)
Dispersion 90° H / 60° V (-6 dB)
Dim. (H x W x D) 1150 x 260 x 385
Cabinet mdf 16 mm / mdf 30mm
Finish HM Standard Full Satin Black - Full Satin White - Mix Satin White/Satin Black
Finish HM Plus Full Lacquer White - Full Black Piano
Finish Cabinet & Horn Satin Black - Satin Pearl White
Finish Wood Part Cherry - Light Cherry - Walnut - Light Walnut - Natural
Net Weight: 32 Kg


Importør:
AV-Centrum
Bygmarken 26
3520 Farum
www.avcentrum.dk
Tlf: 48189495
Email: avcentrum@avcentrum.dk
Bygmarken 26, 3520 Farum


 

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: