Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Luxman L-507uX

Kan Luxman stadig levere varen efter så mange år? Vi tester den integrerede L-507uX der byder på et væld af muligheder.

Hvis man skulle have sovet i timen, eller hvis man ikke lige kan huske hvem de der Luxman er, så kan vi kort opridse Luxmans 90 årige historie her:

Luxman kommer til i 1925, og gør sig mest i radiomodtagere, men får et stort internationalt gennembrud i ’70erne og ’80erne grundet deres æstetik, champagne-farvede fronter, rørforstærkere og ikke mindst klasse A transistorforstærkere, alt sammen udført med solidt japansk omhu og kvalitet.
Nu lever ingen for evigt, så ejerskabet og ledelsen af firmaet overgår på et tidspunkt fra de to oprindelige stiftere til den enes svigersøn, Miura, der naturligvis er ingeniør. Han får sin far, der er audio-ingeniør til at lede selskabet indtil start ’80erne hvor den daglige ledelse går tilbage til Miura selv. Han sælger i øvrigt familiefirmaet og laver sit eget hi-fi firma i 1984, hvorefter at Luxman kommer en tur forbi Alpine, der også er japansk. Desværre ligger Alpine i krig med Yamaha, og Luxmans andel i den krig koster dyrt. Fra at være high-end solgt i specialforretninger findes produkterne nu i de fleste kædeforretninger, og med et moderne branding syn totalsmadrede Alpine fuldstændigt Luxman som prestige-mærke (produkterne var der ikke så meget i vejen med, men det var jo Alpine der stod bag, og det var ikke ligefrem high-end). Resultatet blev at Luxman måtte trække sig fra alle eksportmarkeder og reelt set nu kun eksisterede i Japan.

Luxman blev heldigvis solgt fra i 1994, og gik straks tilbage til sine high-end rødder. I dag ejes det af International Audio Group, et britisk firma ejet af et par taiwanesiske brødre, og IAG synes ikke at have tænkt sig at gøre noget som helst der kan ødelægge Luxman som brand eller produkt. IAG ejer også  Wharfedale, Quad Electroacoustics, Mission, Tag McLaren, Audiolab og Castle Acoustics samt et firma der laver luksus-yachter, bare lige for at ryste bolcheposen godt, men Luxman har de heldigvis holdt nallerne fra når det kommer til produkter og produktudvikling.

Luxmans program for forstærkere er lidt sjovt opbygget, og dybest set er uX seriens to forstærkere vidt forskellige, og findes så hver især i en klasse A udgave i AX serien.

L-507uX er uX seriens største forstærker, og er ganske vist viser papiret kun 10 watt mere per kanal, men er hele vejen igennem opgraderet og langt kraftigere bygget end sin lillebror L-505uX. X serien har i år tyveårs jubilæum, og L-507uX er tredje udgave af forstærkeren, og X seriens fjerde generation. Det er altså ikke noget helt nyt og uprøvet vi har med at gøre.

Forstærkeren kommer ganske forsvarligt pakket ned, og er meget gennemført, selv batterierne i den aluminiumsindsvøbte fjernbetjening er japanske. Subjektivt kunne man dog godt ønske sig en mere massiv og tung fjernbetjening, især med tanke på prisskiltet der lander på noget der ligner Kr. 47.000,- danske kroner vejledende. Fjernbetjeningen dobler også som betjening til de fleste andre Luxman produkter. Nerds.dk havde sammen med forstærkeren også en D-06u SA-CD afspiller og DAC, Luxmans næststørste model, og de to komplimenterer hinanden, ikke bare ibetjening men også i lyd og æstetik.

Den meget japanske tilgang gør også at manualen nogle gange er mere underholdende end informativ da det engelske den er skrevet på tydeligvis ikke er begået af en person der har engelsk som modersmål. Det er dog muligt at finde mening med galskaben, og tingene står nu uanset hvad grundigt beskrevet, så man ender altid med at have en god ide om hvad man skal. Skulle det gå helt galt burde det ikke være helt umuligt at få passende support hos de få udvalgte danske Luxman forhandlere.

Forstærkeren er ganske massiv, stor alufront med to tydelige VU metre på fronten som man husker det fra hifi’ens guld-alder, samt små dioder under der fortæller hvad der er slået til eller ej. Der er en stor indgangsvælger i venstre side, og en volumenkontrol i højre.
Langs bunden er der herudover en række muligheder for at regulere forskellige ting, og så en hovedtelefon-udgang under volumenkontrollen.

VU-meteret er belyst så det er passende nemt at aflæse og ikke bliver for meget.
Herudover så har man også en meget klar indikation omkring hvor meget ekstra juice der er at hente i motor-rummet.

Der er naturligvis en tænd/sluk knap, en knap til at vælge monitor-tilstand til eller fra da der er recording funktion, og så er der mulighed for at vælge mellem MM eller MC på RIAA modulet, for sådan et er der også indbygget. Luxman har ikke helt opgivet fortiden, for en Rec Out er der også blevet plads til, og herefter en højttalerterminal udgangsvælger. Der er to styks, og de kan slåes til og fra individuelt, eller helt til eller fra begge to. Mange hi-fi entusiaster vil måske ikke kunne lide det, men der er både bas og diskant-regulering, samt kanal-balance, noget som folk med lettere problematiske lytterum vil sætte pris på.

Her udover er der en “seperate” knap der gør det muligt at bruge effektdelen for sig selv, men nok vigtigere er “Line Striaght ” der ganske enkelt slår samtlige EQ og indstillingsmuligheder fra for at opnå den mest rene lyd. Der er primært testet med Line Striaght slået til.
Adskillelsen af effekt og pre-del med et knaptryk er ganske praktisk, da man så slipper for at skulle bytte rundt på kabler ved f.eks. et kombineret stereo og hjemebio setup.
Det skal  Luxman have ros for.

Line Straigt funktionen er lidt speciel, for godt nok er det hørbart hvornår den er slået til og fra, men omvendt er det også imponerende så lidt som brugen af EQ og andre indstillinger degraderer det grundlæggende signal. Så her har Luxman gjort altså gjort sig umage i konstruktionen.

Udgangstrinnet er med tredobbelt parallel push-pull og bipolar transistorer. Trafoen er en EI med 4 kondensatorer á 10.000 uF, der bruges Schottky-Barrier dioder fra Nihon Inter Eletronics der skulle være mere effektive og mere støjfri, og så er de jo også japanske, man skulle jo nødigt putte uciviliserede vestlige komponenter i så fin en maskine.

Alt er lavet meget lækkert og gennemført, der en masse modstand i knapperne, tunge relæ-klik, og alt hvad man husker som kvalitets hi-fi. Herudover har man lavet to ventilationsudtag på toppen, og der kommer en del varme, så det anbefales kraftigt at man ikke stiller noget oven på L-507uX. Man skal nok heller ikke stille noget alt for skrøbeligt under, for med en kampvægt på 24 kg bliver det meste kina-fi bøjet vind og skævt.

Bagsiden byder foruden to sæt højttalerterminaler i en lækker kvalitet, også på stel-tilsutning til din pladespiller, pladespiller-indgang, 4 linie-indgange, to balancerede linie-indgange, indgang til for- og effektforstærker seperat, samt Rec in og monitor out.

Der er 2x110 watt i 8 Ohm, og det dobbelte i 4 Ohm at gøre godt med.

Luxman har, som så mange andre, valgt selv at bruge egne udgaver og teknologier, og her følger en kort beskrivelse af hvad Luxman selv mener er vigtigt at bide mærke i.

LECUA, Luxman electric Controlled Ultimate Attentuator - Waiting Matrix, er Luxmans udgave  af et dæmpeled, hvor man benytter rigtige modstande der skaber den korrekte dæmpning af signalet. De mener selv at den er tæt på det ultimative løsning i stedet for et traditionel volumen-potmeter, og virker ganske enkelt ved at man skifter mellem de faste modstande. Det er en løsning der fylder og koster væsentligt mere end et potmeter, men er at finde i stort set alle Luxman produkter efterhånden.

ODNF Only Distortion Negative Feedback er et fejlsikringskredløb der kører i parallel, således at kun er forvrængningen der sendes som feedback igennem den negative modkobling, man undgår dermed at påvirke selve signalet, og opnår ifølge Luxman en langt bedre lyd.

Herudover benytter Luxman ikke en eller anden tredjeparts kabel-producent med et kendt og dyrt navn, men bruger i stedet for deres egne OFC kabler hele vejen igennem, for det er nu en gang bedst mener man.


Lyden

Lad os ikke dvæle ved den varme grød og en længere vandretur - Luxman L-507uX spiller tæskegodt. Den lyder ganske simpelt fantastisk og er stadig alle pengene værd på trods af et prisskilt der skiller fårene fra bukkene. Det er en af de forstærkere der lyder godt hele vejen igennem, er dynamisk selv ved meget lavt niveau, og ændrer ikke lydsignatur med belastningen.

Lad os starte med hovedtelefon delen. Her har man ikke valgt et modul til at trække hovedtelefonen, derimod er udgangen koblet direkte til forforstærkeren der så driver hovedtelefonerne direkte. Det kan den så gøre uafhængigt af om højttalerne er slået til eller ej. Lyden er ganske identisk med resten af forstærkeren, men der er knald på og hul igennem. Selv relativt tunge hovedtelefoner var oppe og kører på maksimalt niveau ved -20 dB niveau, og kun de med de absolut tungest drevne hovedtelefoner vil finde udgangen for svag.

RIAA-sektionen har et lavere gain end den digitale indgang, men må siges at være helt ekstremt vellydende for en integreret forstærker-RIAA. Der er ikke tale om et eller andet tilfældigt modul, men om en af Luxmans egne RIAA produkter der er blevet integreret i L-507uX. Gengivelsen er god, rigtigt god, ganske liniær, men dog med en lidt mere blød/afdæmpet diskantgengivelse end de analoge indgange.

Der bydes på en meget klar mellemtone med Phil collins “In the Air tonight”. Gengivelsen er ren, dynamisk og ganske velopløst. Trommesættets efterklang på tam-slagene går rent ind, og er som bassen bastant og præcis.

Stereo-perspektivet på Nirvanas “Smells like teen spirit” holdes i kort snor, og er næsten lige så hårdt skåret i sten som enhver lille frasering på elbassen. Stemmeføringen er åben og meget nærværende, mens guitaren er både skarp og rå som Kurt Cobains egen skæbne. Der er ikke noget der stikker af eller opfører sig “forkert”.

Lindemann's “Skills in Pills” på 180 grams vinyl står flot, ekstremt velopløst, og man opdager hurtigt små lag af ekstra effekter der ligger under den primære musik, og som nemt går tabt på ringere anlæg. Gengivelsen er samtidigt så ren at man næsten glemmer at det ikke er en moderne støjfri digitalversion man lytter til, men derimod analog afspilning når når det er bedre end bare godt.


Til almindelig brug

I hverdagen bliver fjernbetjeningen RA-17 flittigt brugt, primært da den formår både at styre forstærker og X seriens SACD-afspiller D06-U Ultimate.

Luxman L-507uX spiller med kraft og autoritet, letflydende og stadig med stort overskud og et strejf af analog glød i toppen. Det er en forstærker som de lavde dem “i de gode gamle dage”, bygget som en kampvogn, og en af den slags forstærkere der stadig vil holde en særdeles høj pris på brugtmarkedet om 30 år.

Queens “I’m going slightly mad” bliver spillet med en fantastisk renhed i gengivelsen. Sangstemmen står meget centralt, i fuld figur, og med kød på stemmen og nærvær i gengivelsen. Mange af de små effekter står rent og det er nemt at følge efterklangen af anslagene på bækkener og tam.

Rammsteins “Pussy” gengives stort, volumiøst og med den massive storladenhed et Rammstein nummer nu skal have. Till Lindemanns stemme står knivskarpt, dybt og brutalt, og overstråles kun af stortrommens dynamik og evne til at slå igennem som en tysk kampvogn igennem et svagt fransk forsvar. Meget imponerende for en forstærker der kun er opgivet til 2x110 Watt kl A/B.

Dizzy Mizz Lizzys “Love me a little” er imponerende detaljeret. Det høres tydeligt hvor meget eller hvor lidt Hi-Hat’en er trykket ned via fodpedalen, og det er ikke en detalje vi for alvor før har hørt på lånte forstærkere.

Nils Lofgrens “Gun & Run” er en gammel favorit her i huset, og omend at der er godt drøn på tam og bækkener, flot stemme og guitargengivelse, så er der en enormt fintmasket og korrekthed i klangen. Der er dog grænser, og skrues der godt op så flyder stortromme og elbas noget sammen i de heftige passager.

“Papillas samba” fra Lisa Ekdahl står med nanometer præcision, centralt mixet, med dog med ekstra dybde til violinen der er placeret venstre om de øvrige instrumenter. Det er en meget fysisk oplevelse med L-507uX, og detaljegraden på optagerummet øger realismen voldsomt, især koblet med den meget fintmaskede gengivelse af støtte-instrumenterne der sammen med en meget tilstedeværende sangstemme lidt minder om at være til stede i et mixer-rum mens at optagelsen foregår.

Nils Lofgrens “Keith don’t go” får en jesus-lignende genopstandelse med L-507uX.
Gengivelsen er ren som sne, og krystalklar. Væk er de underlødige oplevelser med mærkværdige højttalere og dårlige forstærkere, her er hvad nummeret var for mange første gang de hørte det: Nemlig åbenhed, dynamik og detaljer der er renere end en katolsk præsts officielle generalieblad.

Diana Kralls “Peel me a grape” er der enormt meget hul igennem på, små nuancer på kontrabassen træder klart frem, og producerens præferencer på både instrumenter og stemme tydelige. Små læbe og tungelyde høres klart, og man kan ikke undgå andet end at være en smule imponeret.

Prokofievs Monteagues og Capulets i Armin Jordans fortolkning byder på et væld af nuanceringer man ikke hører i de mere klassiske versioner. Gengivelsen er dynamisk, storladen, men måske også med en lidt mere tung og afrundet bund end hvad der er helt på reference niveau.

Rodrigo Y Gabrielas Hanuman er meget fast og præcist i lyden og lydbilledet. De små anslag på strengene står i kontrast til de mere brede anslag, og der er tydelig forskel på anslagsstyrke og -vinkel, tingene står meget klart defineret og sammenhængende over hele linjen, men glæden over dynamikken får dog et lille hak i lyden af en bas der ikke er så skarp i konturen som resten af lyden.

Dave Brubecks “Blue Rondo ala Turk” her enormt meget homogenitet og hul igennem på især mellemtone og diskant, altid præcis med sine metallyde, aldrig skarp.


Samlet set
Skulle man være i tvivl, så er det her et produkt der vækker glæde - det er den slags der gør det en del sjovere at være anmelder. L-507uX har masser af kræfter, der er muligheder og features til den store guldmedalje. Og selvom prisen er høj så matcher lydkvaliteten det til fulde, også på hovedtelefonudgang og RIAA. Vi har at gøre med en meget seriøs kandidat til årets forstærker.


Pris: Kr. 44.900,-

Specifikationer

Continuous Outputs 110W + 110W / 8 Ohm, 210W + 210W / 4 Ohm
Input Line x 4, phono x 1(MM/MC ) balance: line x 2,recording input/output x 1, separate inputs x 1
Loudspeaker Output A,B System (A+B output)
Amplifying Circuit Output ODNF3.0
Input Sensitivity / Impedance Phono (MM): 2.5mV / 47k , PHONO (MC):0.3Mv / 100 , LINE: 180mV / 47k Ohm, MAIN-IN: 1.05V/47KOhm
Harmonic Distortion 0.005 % or less (1 KHz / 8 Ohm)  0.04 % or less (20 Hz - 20 KHz / 8 Ohm)
Frequency response 20 Hz - 100 KHz ( +0, -3.0 dB)
Signal-to-Noise PHONO(MM): 91db, PHONO(MC): 75db, LINE: 105dB
Power Consumption 300W (rated output), 86W (no signal), 0.4W (idle)
Dimensions (W x H x D) 440 ×177 ×454 (mm)
Net Weight 23.9Kg


For yderligere information, kontakt
Importøren
Interceptor Audio
www.interceptor.dk
info@interceptor.dk

Testeksemplar udlånt af
Lydportalen
www.lydportalen.dk
info@lydportalen.dk

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode: