”The best moments in life are the loudest”. Sådan siger Vestlyd, der netop nu lanceres som et nyt dansk højttalerbrand i det meste af verden. Navnet er ikke tilfældigt. ”Vest” fortæller nemlig, at højttalerne er udviklet på den danske vestkyst, og det trækker samtidig en rød tråd til den monitoragtige lyd, som især gamle JBL-højttalere var kendt for. De blev oprindelig udviklet i Los Angeles på den amerikanske vestkyst.
Ordet ”lyd” indgår også helt bevidst i navnet. Der er nemlig massivt fokus på lydkvaliteten i de nye højttalere, siger CEO Henrik Reinholdtsen fra Nordic Hi-Fi, der står bag Vestlyd:
”Vestlyd er skabt i beundring for de klassiske monitorhøjttalere, hvor dynamik, lydtryk og live-fornemmelse betyder mere end design. Målet med Vestlyd er at tage os alle tilbage til en tid, hvor meningen med en højttaler var netop at være en HØJT-taler. Dengang var funktion prioriteret højere end form. Modsat i dag, hvor de fleste ting designes med æstetik som det vigtigste, og lydkvaliteten er blevet noget sekundært.”
I forhold til gængse ”powerhøjtalere” spiller en Vestlyd-højttaler langt mere stramt, musikalsk og detaljeret. Og den er samtidig langt mere tilgivende og underholdende end rendyrkede studiomonitors. Man får faktisk en stor del af det bedste fra begge verdener, og derfor kalder Vestlyd selv deres nye højttaler for en ”powermonitor”!
Vild konstruktion med seriøs lydkvalitet
Ved første øjekast ligner Vestlyd til forveksling en forvokset Marshall-monitor. Der er tydelige vintage-referencer, for eksempel til Tannoy, Cerwin-Vega samt JBLs ”L100” og lignende klassiske retro/monitor-højttalere.
Det specielle udseende med blot en enkelt stor højttalerenhed bygger på en såkaldt ”koaksial” højttaler, hvor al lyden stammer fra det samme centerpunkt. Diskanten er en 1” kompressionsdriver, som er fysisk skruet ind i bagsiden af basenhedens motorsystem. Der er arbejdet meget med spredningen og kompressionen i diskanten for at opnå den unikke lyd, og når man ser og løfter på enhederne, fornemmer man hurtigt, at det her projekt ikke bare er for sjov:
”Vestlyd er sjov hi-fi, men det er også en tordnende tung fuckfinger til dåselyden. Uanset om du spiller hip hop, elektronisk, rå guitar, klassisk eller big band musik, så får du en dynamik, der bare siger KAPOW ud i rummet omkring dig. Lyden bliver mejslet ud, med en punch og styrke, som kan mærkes. Men også med en klarhed i detaljerne, der får alting til at fremstå i luften lige foran dig. Vestlyd kommer til at give genlyd i hele højttalerbranchen, og vi kan næsten ikke få armene ned. Det her skal simpelthen opleves,” siger Christoffer Arensbach, direktør i HiFi Klubben.
Om Vestlyd
Vestlyd er et nyt mærke designet i Danmark af Nordic Hi-Fi A/S. Nordic Hi-Fi er oprindelig født som en del af HiFi Klubben, men er i dag en selvstændig virksomhed med eget udviklingsteam. Visionen er at tage kundernes ønsker og gøre dem til virkelighed ved selvstændigt at udvikle og producere stærke og unikke hi-fi- og lydprodukter. Produkterne sælges gennem HiFi Klubbens butikker og som eksport over det meste af Europa.
Vestlyd lanceres i to passive udgaver: 12” (V12C) og 15” (V15C). Prisen bliver 4.999,-/stk for 12” (9.998,-/par) samt 6.999,-/stk for 15” (13.998,-/par). Højttalerne kan opleves og prøvelyttes i HiFi Klubben.
Læs mere på https://www.hifiklubben.dk/c/22/vestlyd-live-louder/
For yderligere information, kontakt
Hifiklubben
www.hifiklubben.dk