Er du klar til årets highend hifi-show, så reservér allerede nu den første søndag i april til interessant hifi og fantastisk lyd. Der skal igen være hifi-show i København.
High-Performance Audio vil sammen med en lang række internationale producenter vise spændende nyheder og fantastiske produkter. Producenterne står bag noget af det bedste indenfor hifi.
Copenhagen Highend Audio Event afholdes
søndag den 2. april fra kl. 10.00 - 17.00
hvor der vil være GRATIS adgang for alle, der interesserer sig for highend audio og den bedste lyd.
Showet afvikles ganske nær lufthavnen, nemlig på Hotel Crowne Plaza Towers i Ørestaden - lige ved motorvejen og i gåafstand fra metroen. Der er desuden et stort parkeringshus tilknyttet hotellet.
Copenhagen Highend Audio Event råder over hele 3. etage som vil være fyldt med det bedste fra de mange producenter. Lyt til markedets bedste højttalere, hovedtelefoner, forstærkere, udstyr til den perfekte streaming eller tjek de bedste kabler. Du får også en på opleveren med det største highend anlæg til mere end 3 millioner kroner.
Sæt x i kalenderen, så vi kan ses til en fantastisk søndag!
Udstillerliste
Avantgarde Acoustic fra Tyskland
Tysklands stolte producent af unikke hornhøjttalere siden 1991. Besat af perfekt lyd, producerer Avantgarde Acoustic hornhøjttalere og eminente iTron-forstærkere. Lyden er en enestående oplevelse, som oftest får det store smil frem. Designet er unikt og karakteriseres ved brugen af fantastiske flotte farver.
AVM Audio fra Tyskland
Audiophile Masterpieces - håndlavet elektronik i mere end 30 år. Tyske AVM Audio udvikler og producerer elektronik til reproduktion af musik i højeste kvalitet. Manden bag AVM Audio, Udo Besser har altid fokuseret på, at hver enkelt komponent skal målrettes dets funktion, derfor er komponenter rendyrkede og nærmest puristiske.
Audeze fra USA
Audeze er en amerikansk virksomhed indenfor high-end-hovedtelefoner. Audeze står for den mest præcise lydgengivelse på markedet i dag. Produkterne fremstilles på baggrund af de nyeste innovationer indenfor materialer og resulterer i en forbavsende dynamisk lyd med kraftfuld bas og åbent mellemtoneregister. Audeze opnår disse resultater med sit dedikerede team af iværksættere og ingeniører.
Bassocontinuo fra Italien
Hvorfor har du brug for et hifirack og gør det overhovedet nogen forskel samt påvirker det virkelig lyden? Det korte svar er JA! Inden vi går i detaljer vil vi lige introducere Bassocontinuo fra Bergamo. Virksomheden har siden 2008 udviklet og fremstillet de mest gennemførte hifiracks på markedet.
Chord Electronics fra England
Chord Electronics med udspring indenfor luftfartsindustrien, hvor fabrikation skal leve op til de højeste standarder uden kompromis. John Franks har dyrket og udviklet Chords koncepter siden 1989. De første forstærkere blev leveret til BBC og senere Abbey Road, Sony Music og så The Royal Opera House. I dag repræsenterer Chord Electronics enestående og vellydende elektronik.
Dan Clark Audio fra USA
Dan Clark Audio blev oprindelig grundlagt som MrSpeakers og med en klar målsætning om at producere fantastiske hovedtelefoner med stor fornøjelse. Dan Clark Audio er overbevist om at audiofil ydelse kan opnås i flere prissegmenter og gør derfor en stor indsats for at nå den højeste værdi i hver af disse.
dCS fra England
Data Conversion Systems (dCS) er grundlagt i Cambridge, UK, af en gruppe højst specialiserede teknikere. Oprindeligt designede og fremstillede dCS meget højtydende ADC samt DAC til telekommunikation og militære formål, med meget høje krav til præcision, linearitet og pålidelighed. I dag repræsenterer dCS indenfor highend audio, de ubetingede fornemste konverterløsninger m.m.
Focal Headfi fra Frankrig
Focal er et stolt fransk mærke med 40 års historie. Et stort univers af højttalere og hovedtelefoner til hjemmebrug og professionelt brug. Vi er specielt begejstrede for Focal's hovedtelefoner, som du altid kan få demonstreret i butikken. Focal repræsenterer et sofistikeret design, med en personlig og passioneret lytteoplevelse.
Innuos fra Portugal
Innuos udvikler og producerer en serie af de allerbedste streamere (PULSE-series) og musikservere (ZEN-series) med streaming- og rippefunktion. Skabt til enkel og funktionel brug, samtidig er kvaliteten helt i top med den bedste lydkvalitet. Hifi+ har kåret Zenith musikserveren fra Innuos til 'Product of the Year'.
Kii Audio fra Tyskland
Skjult bag Kii's skønhed er en fantastisk højttaler, der er kompakt nok til let at passe ind i moderne opholdsrum og tilstrækkelig stor til at fylde de største rum. Med intelligens og et aktivt højttalersystem, går man skridtet videre end hvad man forventer af kompakte højttalere.
Magico fra USA
Magico blev skabt med det formål at overgå, hvad der hidtil har været muligt indenfor højttalerdesign og resulterer i de mest avancerede højttalere i verden. Magico benytter State-of-the-Art computermodellering, præcisionsanalyse og de mest avancerede akustiske CAD-simulatorer som findes.
Merason fra Schweiz
Schweizisk virksomhed med fat i den lange ende. Fornemt forarbejdet er deres DAC-løsninger og med en lyd som man øjeblikkelig betages af. Merason er no-nonsens produkter med input op til 24-bit / 192 kHz, der dækker 99,9% af alt materiale.
Mola Mola fra Holland
Mola Mola omfavner ideen om, at når du har fjernet alt, hvad der ikke er musikken, så er musikken tilbage. Mola Mola skal opleves, du vil forundres og erkende at Mola Mola er helt anderledes end gængse hifimærker.
PS Audio fra USA
PS Audio udvikler og konstruerer udelukkende håndlavede produkter til high-end musikreproduktion i hjemmet. Udstyr som er velkonstrueret og bygget af folk, der kærer om livsstil, musik, miljø, kvalitet og den tillid, PS Audio har optjent i gennem de sidste 40 år.
Soulution fra Schweiz
Purity of Sound - førsteklasses audiokomponenter - undlad intet, tilføj intet ... Soulution benytter de fineste teknologier til at opfylde dette ideal og resultatet er helt naturlig musik. Soulution er kendt for meget innovative løsninger. Soulution Audio er grundlagt af Cyrill Hammer og Roland Manz, passionerede audiofile som sætter meget høje mål.
Shunyata Research fra USA
Shunyata Research grundlagt af den tidligere militære videnskabsmand Caelin Gabriel. Shunyata Research' målsætning var at designe specielt strømkabler som tog hånd om den dårlige indflydelse støj har på kabler. Tilgangen har været meget grundig, innovativ og baseret på videnskab og mange patenter. Shunyata Research repræsenterer i dag nogle af de allerbedste kabler på markedet.
Stenheim fra Schweiz
Etableret i 2010, Stenheim er hurtigt blevet et førende schweizisk hifimærke, skabt af en række meget passionerede udviklere. To år efter etableringen blev Alumine Two lanceret for senere at udvides med gulvstående referencemodeller. Virksomheden ledes af Jean-Pascal Panchard, med en solid fortid hos det schweiziske topmærke, Nagra.
Tellurium Q fra England
Fascinerende no-nonsens kabler fra engelske Tellurium Q som bare lyder fantastisk. Det første og endnu eneste kabelmærke som virkelig arbejder med og håndterer faseforvrængning. Kablerne produceres i England og er på blot få år blevet tildelt meget fornemme priser fra bl.a. Hifi+, Hifi World m.fl.
Trafomatic Audio fra Serbien
Trafomatic Audio er en af de mest respekterede europæiske producenter af rørforstærkere. Produkterne kendetegnes ved afprøvede løsninger med et moderne udtryk. Sortimentet består af noget for enhver rørelsker, uanset budget. Fra trioder til kraftfulde push-pull. Efter ejerskab af en forstærker fra Trafomatic Audio er det svært at vælge andet.
Vertere Acoustics fra England
Vertere Acoustics er hjertebarnet hos grundlægger Touraj Moghaddam. En af de mest respekterede personer indenfor britisk hifi. Vertere Acoustics repræsenterer det absolut ypperste indenfor reference-pladespillere, hvor udvikling og fabrikation er helt i højsædet.
Vivid Audio fra Sydafrika
Vivid Audio grundlagt af to ingeniører, en sydafrikaner og en englænder. Produktionsfaciliteterne er i Durban, Sydafrika, mens udvikling, design og administration er i Brighton, England. Vivid Audio vinder store lovprisninger. Laurence Dickie som udvikler Vivid-højttalerne er i øvrigt manden bag den ikoniske Nautilus fra Bowers & Wilkins.
Vil du vide mere, så klik ind på high-performance.dk