Rega Elict MK5

Af kim, 1 marts, 2023
Af
Medlyd
Ny Rega forstærker trækker på erfaringerne fra sine søskende

Den nye Rega Elicit MK5 har lånt elementer fra både sin forstærker-storebror og andre af sine digitale og analoge familiemedlemmer. Resultatet er en veldesignet og vellydende integreret forstærker til en attraktiv pris på knap 20.000 kr. Elicit MK5 byder også på en gedigen nyhed: For første gang har Rega nemlig lagt en digital konverter i en af sine forstærkere, så streaming både bliver nemmere og i bedre kvalitet.

Vi er vant til, at Engelske Rega, som en af verdens bedste pladespillerproducenter gennem 50 år, altid vægter den analoge musikgengivelse højest. Men i takt med at streaming er blevet en integreret del af vores musikforbrug har Rega taget konsekvensen, og sender nu for første gang en forstærker med indbygget digital konverter (DAC) på gaden.
 

Navnet er Elicit MK5, og som navnet antyder, er vi nu nået til femte generation af en af Regas mest solgte forstærkere. Meget er nyt – men meget er også velkendt.

Designet er for eksempel velkendt Rega med klare referencer til storebror, Aethos. Elicit MK5 matcher dermed også designet fra Saturn MK3 CD-afspilleren.

Og det er ikke kun det ydre, der er ”lånt” hos Aethos. Også dele af det indre, nærmere bestemt forforstærkerdelen, bygger på erfaringerne fra den meget roste storebror.

Her er brugt FET transistorer i et diskret opbygget kredsløbsdesign, kvalitetsrelæer, polypropylene kondensatorer og et ALPS volumen potentiometer. Alt er nøje valgt og afstemt ud fra lydmæssige og tekniske egenskaber.

 

Nye muligheder med en DAC
Elicit MK5 forstærkeren giver som nævnt mulighed for tilslutning af digitale kilder. Det kan fx være en streamingenhed, CD-afspiller eller lyden fra dit TV. Og selvom det altså er første gang, at Rega putter en DAC i en forstærker, så har englænderne mange års erfaring i digitalt design. Det kan høres, for den indbyggede DAC gør det for det første nemt at integrere digitale kilder i dit musiksystem, og for det andet vil den som oftest give et markant løft i lydkvaliteten.

Rega er som nævnt mestre i pladespillere, og derfor er der også mulighed for direkte tilslutning af en pladespiller med MM eller high-output MC pick-up.

 
Effekt til de fleste
Lydkvaliteten af både forforstærkeren, pladespillerindgangen og de digitale indgange bliver fulgt helt til dørs af en effekt på stabile 105 watt, og også her trækker Rega på erfaringerne fra firmaets andre, vellydende forstærkere. Det gør Elicit MK5 forstærkeren til en oplagt partner til størstedelen af de højttalere, der er på markedet. Med Rega Elicit MK5 forstærkeren som bindeled mellem dine kilder og lyden i dit øre, vil du få glæde af den ligefremme og smittende spilleglæde der følger med. Det uanset om du vælger en mindre eller større kvalitetshøjtaler.

 

Rega Elicit MK5 er landet hos Rega-forhandlere landet over.

Mere information findes på www.medlyd.dk eller på telefon 7025 3009.
Rega Elicit MK5 i overskrifter:

2x105 W i 8 Ω
Direkte indgang fra ekstern for-forstærker
Højkvalitets pladespillerindgang til MM pickupper
Record indgang
2 x Digitale indgange - 1 x optisk og 1 x koaxsial
Ny avanceret forforstærker
High performance Rega DAC circuit for digital inputs
Alps volumen potentiometer
4 linjeindgange
Termisk sikring
Udgang til hovedtelefon

Pris 19.995,-


For yderligere information, kontakt
Medlyd
www.medlyd.dk
BS@medlyd.dk