Buchardt Audio Annivrsary 10

Af kim, 28 maj, 2023
Af
Nerds.dk
Jubilæumshøjttaleren med Purifi enheder til en stærk pris og ny diskant

Hvor Purifi enheder normalt er at finde i helt ekstremt dyre konstruktioner som Lyngdorf Audios seneste 150.000 kroners kompakthøjttalere, så er det lykkedes Mads Buchardt i en fejring af sit firmas 10års jubilæum at smide et sæt Purifi Ultra Long Stroke enheder i et sæt standerhøjttalere, og holder prisen under 26.000 kroner for et sæt hvis man bestiller et sæt allerede nu, og dermed sparer 1500 kroner.
 

Der er ikke kun den nye Buchardt RFA19 diskant i aluminium, men også solide trækabinetter lavet i Danmark, og flere tuningsmodi. Der er tale om en virkeligt optimeret tovejs højttaler der opsummerer alt hvad Buchardt Audio er, og hvor langt de har bevæget sig de sidste ti år.

Til at drive 6.5” Purifi enhederne, der i øvrigt også er danske, finder men i hver højttaler en 150 Watt Powerdac, og 50 Watt til den waveguidede diskant. Dette giver ifølge Buchardt Audio en respons helt ned til 28 Hz, godt hjulpet på vej af DSP. Der understøttes ikke bare Wisa, men også 7.1 setup trådløst.

Der er pt. fire varianter af træ at vælge imellem, og om end at højttaleren først kommer til efteråret kan man spare 1500 kroner ved at bestille nu – på redaktionen har vi i hvert fald besluttet at finde et sted og få en lytter, for Buchardt Audio startede ud med høj kvalitet for 10 år siden, og det er kun blevet bedre.  

For yderligere information, kontakt
Buchardt Audio
buchardtaudio.com