Arcam Radia

Af kim, 8 januar, 2024
Af
Bülow Steensen
Arcam gør det igen – Elegance og vellyd i perfekt symbiose

Er du på udkig efter markedets mest elegante stereoprodukter, der samtidig inkluderer alt den nyeste teknologi og uovertruffen lydkvalitet, og til priser, hvor alle kan være med, bør du tage et kig på den nye Radia serie fra engelske Arcam.

Arcams kendetegn har altid i særdeleshed været utrolig vellydende ”no-nonsense” produkter med fuld valuta for pengene. Og den nye Radia serie fortsætter denne tradition på ypperligste vis.

Designet på alle seriens modeller er både elegant og moderne. De er udført i glat matsort finish flankeret af gule Radia-detaljer. Knapperne er endvidere re-designede, kurvede og elegante med en finish, der modvirker fingeraftryk. Og så er emballagen til alle produkter i serien endda fri for plastic, til gavn for den grønne omstilling.

Serien består af tre integrerede forstærkere, en cd-afspiller og en streamer.

Forstærkerne A5, A15 & A25

De tre forstærkere har de simple modelbetegnelser A5, A15 og A25. ”A”’et i ARCAM står for Amplification, og de tre nye forstærkere er resultatet af mere end 45års erfaring med design og produktion af stereoforstærkere for Arcam.

Den mindste model A5 har en udgangseffekt på 2x50 watt (8ohm), og er en traditionel klasse AB-forstærker. Alle komponenter er special udvalgte, som altid, ved Arcam og forstærkeren tilbyder streaming via Bluetooth 5.2 aptX, mulighed for tilslutning af hovedtelefoner eller tilslutning til feks et TV via bluetooth, 3 analoge RCA indgange, en coaxial og en optisk lydindgang, hovedtelefon-udgang på fronten, samt indbygget analog pladespiller-indgang med kvalitets RIAA til MM-pickupper. D/A konverteren er en højkvalitets ESS ES9018 der også understøtter op til 24bit/192kHz.

Storebror A15 har kraftigere forstærkersektion og byder på 2x80 watt (8ohm) og en større strømforsyning.

Forstærk eren har indbygget en RIAA i høj kvalitet til MM pickupper og derudover forefindes 3 analoge indgange, 2 coaxial digitale indgange, 1 optisk indgang, samt pre-out, der kan bruges til eksempelvis for tilslutning af en aktiv subwoofer eller en separat effektforstærker. Og der kan streames via Bluetooth 5.2 aptX og mulighed for tilslutning af hovedtelefoner eller TV via Bluetooth Arcam A15 har også en rigtig god hovedtelefonforforstærker indbygget, så du kan få det bedste ud af dine kablede hovedtelefoner. Forstærkeren er blevet udstyret med det geniale Arcam Link, der gør det muligt at tænde forstærkeren i samspil med Arcam ST5 streameren og indstille forstærkeren til det korrekte input. Via Arcam Link er det også muligt at styre den analoge volumekontrol på forstærkeren via Arcams dedikerede app.

Topmodellen af integrerede forstærkere i den nye serie er A25. A25 har en udgangseffekt på 2x100 watt (8ohm), og driver nemt selv vanskelige højttalerbelastningen med stort overskud. Den benytter den avancerede klasse-G forstærkerteknologi.Klasse G forstærkerteknologi forener det bedste fra klasse AB og klasse A. Forstærkeren leverer ren klasse A-effekt ved lave niveauer, men skifter til klasse AB ved højere effektkrav. Dette bevirker, at man ved lavere lydstyrker stadig får alle musikkens fine detaljer med, mens man ved højere lydstyrker får kraft og power, som er kendetegnet ved en klasse AB forstærker.

Den indbyggede D/A konverter adskiller sig fra dens lillebrødre, ved at være den bedre og mere avancerede ESS ES9280AQ. Så her er endnu flere detaljer, og et endnu større lydbillede.

A25 er udstyret med samme tilslutningsmuligheder som A15, indbygget højkvalitets RIAA, Bluetooth 5.2 AptX streaming, hovedtelefonudgang på fronten og Arcam Link, men har ydermere en USB-C indgang, der kan benyttes til laptop, PC eller Mac så du kan nyde højopløseligt musik fra disse kilder grundet DSC (Direct Stream Digital) kompatibiliteten.

Cd-afspilleren CD5
Troede du at cd-mediet var dødt, så må du hellere tro om igen. Arcam CD5 viser nemlig at cd-mediet stadig lever i bedste velgående, og CD5 vil få det bedste ud af dine værdifulde blanke skiver.

Arcam har en lang tradition indenfor cd-afspillere, siden den første banebrydende model Delta 70, blev præsenteret i 1986. CD5 er en nyudviklet teknologisk perle, og følger op på denne tradition ved at levere en enestående lydkvalitet. Den er udstyret med en intern DAC baseret på en ESS ES9018-chip og understøttelse af PCM op til 24bit/19 2kHz.

Afspilleren er desuden helt på forkant med nutidens musikformater, og kan afspille FLAC og Wav-kodede cd’er samt filer fra en USB-enhed.

Streameren ST5
Arcam ST5 er en højkvalitets streamer, der fuldender Radia-serien.

 

Her er både teknologi og lydkvaliteten i fokus. Streameren er udstyret med samme kvalitets-DAC, som CD5, hvilket betyder optimal gengivelse uanset hvad der afspilles.

Streameren har indbygget Apple AirPlay2, ChromeCast Audio og understøtter Spotify Connect, Tidal Connect (MQA-kompatibel), Qubus, Amazon Music og Podcasts.

Den er ligeledes Roon-ready, og lavet til at fungere med den nye Arcam app, der også giver mulighed for forudindstillinger af internetradio-kanaler, samt opsætning på Wi-Fi.

På bagsiden er der både coaxial og optisk lydudgang, samt analog RCA-udgang. Som en ekstra detalje, medfølger der endvidere fjernbetjening, så streameren kan betjenes uden at skulle have fat i telefonen, hver eneste gang, som er tilfældet på mange af markedets streamere.

Med Radia-serien har Arcam skabt en række utrolig velspillende og elegant designede stereo-produkter, der rummer et væld af banebrydende teknologier, som vil få det absolut bedste frem i din yndlingsmusik.

 

Priser:
Arcam A5 integreret forstærker:          kr. 6.995,-
Arcam A15 integreret forstærker.        Kr. 10.295,-
Arcam A25 integreret forstærker         Kr. 14.995,-
Arcam CD5 cd-afspiller                        Kr. 6.595,-
Arcam ST5 streamer                             Kr. 7.795,-



For yderligere information, kontakt
Bülow Steensen
http://bulowsteensen.dk/