Samarbejdet udforsker det æstetiske forhold, som Danmark har til Japan (du kender det måske som 'Japandi'-design, fra 'Japan' + 'Scandi'). Begge lande deler traditioner inden for blød minimalisme, respekt for ærlige materialer og omhu, når det gælder håndlavede ting.
Kabinettet er lavet af japansk eg, som er hentet på bæredygtig vis fra det smukke Hokkaido præfektur i den nordlige del af landet. Træet tørres og forberedes i mellem tre og seks måneder på Karimokus fabrik nær Nagoya, før det omhyggeligt skæres til, konstrueres og færdiggøres på virksomhedens fabrik i Gifu. Designet er taktilt og organisk (prøv bare at lade være med at lade fingrene løbe langs den skrå kant, der omgiver toppen og siderne), og det valgfrie stativ er skabt til at få hele ensemblet til at passe perfekt ind i en eksklusiv minimalistisk stue.
I toppen har The Bookshelf Dynaudios topklasse Esotar 3-diskant, og mellemtone-/baselementet er det samme som i flagskibet Confidence 20 standhøjttaleren. Inde i kabinettet finder du et smukt, traditionelt enkelt Dynaudio delefilter. Det hele er blevet testet og justeret i Dynaudios hovedkvarter i Danmark - herunder testet i Jupiter-målefaciliteten i verdensklasse dybt inde i hjertet af Dynaudio Labs.
Selv om The Bookshelf ikke er en højttaler i begrænset oplag, vil den være sjælden og eksklusiv: Dynaudio og Karimoku forventer, at der kun kommer et lille antal på hylderne hvert år.
For yderligere information, kontakt
Dynaudio
https://dynaudio.com/