Raal 1995 kommer fra det oprindelige Raal Requisite, som især er kendt for modellen SR-1b, som hurtigt tiltrak sig opmærksomhed ved lanceringerne rundt om på shows i 2018 .
Modellerne Magna og Immanis har allerede fået mange fans, og anmelderne er meget begejstrede. De er blandt de bedste hovedtelefoner i verden, og har tiltrukket sig en del opmærksomhed både pga design, teknik og ikke mindst lyden. Teknikken er ikke, som ved mange andre konkurrenter, en planar-magnetisk driver, men i stedet opbygget omkring båndenheder.
I Immanis er båndet styret af et magnetarray på tre stave for at give maksimal styrke og kontrol. Selve transducerne er tre bånd monteret sideløbende. I den mindre Magna er der to magnetstave til de tilsvarende mindre membraner, hvor der her er to styk. Det hele sidder monteret i en open baffle så man får en luftighed og lethed i lyden samtidig med at komforten bibeholdes.
Ved at benytte rigtige båndenheder og deres særlige motorsystem, får man en hurtighed og dynamik som en magneplanar enhed ikke kan levere på samme måde, og derudover så er der markant mindre farvning. Lyden er nærmest et miks hvor man får alt det bedste fra dynamiske enheder, planar magnetiske enheder og bånd, kombineret i en enhed.
Hele lydoplevelsen er ekstremt naturlig og meget musikalsk, og det samlede produkt er ligeledes i meget høj klasse med luksusmaterialer hele vejen samt egenudviklede kabler der tilgodeser impedans og følsomhed. Puderne er i ægte læder og med memoryskum, og alle mekaniske dele er i metal.
Har du en god forstærker at drive dem med, så er her verdensklasse lyd fra en hovedtelefon der ikke er som alle de andre. Giv dem et lyt og bliv overrasket!
Kontakt os på henrik@stylusaudio.se for mere information om produkterne og forhandlere.