Luxman L505z

Af kim, 28 juli, 2024
Af
Nerds.dk
Luxmans Z serie giver den gamle 505 model en kraftig opdatering

Luxmans nye Z serie inkluderer nu en L505, integreret forstærker. 505 forstærkerne har i mange år været et stærkt bud på en highendforstærker der er til at betale, og i nyeste udgave kommer den med Luxmans LIFES kredsløb, der er grundstenen i alle deres nyeste produkter, og som adskiller dem væsentligt fra ældre generationer.

Selvom at prisen på 45.000 kroner ikke lyder af meget, og reelt er samme pris som den gamle 505UX Mk II når man inflationsjustere, så er der alligevel sket en del ændringer både invendigt og udvendigt, heriblandt

- Hvide VU-metre i stedet for de ”sløve” blå med samme LED belysning og type som på de større modeller.
- Digital udlæsning af lyd niveau.
- Alle knapper er nu i aluminium.
- Nu både 4,4 og 6,3 mm hovedtelefon tilslutning der kører separat
- Kraftigere strømforsyning. ODNF1 fra de større modeller.
-  LIFES2 non feedback kredsløb fra de større modeller, der bruges parallel push-pull konfiguration med bipolare transistorer.  
- LECUA3 88 step Gain reguleret volumenkontrol. Luxman kalder selv dette for den ultimative attenuator. 


Herudover bydes på 2x100 Watt, nem integration i et bi-amp setup, MM og MC indgang, 4 linjeindgange og en balanceret indgang. 

For yderligere information, kontakt
Interceptor Audio
www.interceptor.dk