Ny B&O Ferrari kollektion

Af kim, 8 oktober, 2024
Af
Bang & Olufsen
Beolab 50 og Theatre kan nu fåes med røde fartstriber - og en voldsom pris.

Bang & Olufsen løfter i dag sløret for en ny kollektion i samarbejde med Ferrari, hvor dansk lydkunst møder italiensk flair i tre produkter. Bang & Olufsen og Ferrari har i denne omgang genfortolketsin Beolab 50-højttaler og Beosound Theatre Soundbar-løsning og Beovision Theatre TV-løsning. Designet kombinerer Ferraris koksgrå Grigio Corsa med en slående rød nuance, som er en hyldest til Ferrari og Bang & Olufsens delte kærlighed til aluminium. 

»Ferrari og Bang & Olufsen har altid haft som ambition at gå efter den stærkest
mulige oplevelse i jagten på ustoppelig ydeevne. Til vores anden fælles kollektion ønskede vi at hylde aluminium, som er et kendetegnende materiale for begge vores brands,« siger Bang & Olufsens CEO Kristian Teär. 

Bang & Olufsen mangeårige arbejde og ekspertise inden for anodisering af aluminium har gjort det muligt for den Struer-baserede virksomhed at matche
Ferraris unikke Grigio Corsa farve, som karakteriserer det nye samarbejde og
skaber en tydelig forbindelse til motorsportens ikon.

Beolab 50 Ferrari Edition er Bang & Olufsens kraftfulde, aktive højttalere, som
er finjusteret til at give en afbalanceret, fyldig lyd, uanset om du lytter til musik
eller ser en film. Beolab 50's justerbare akustiske linse tilpasser lydafgivelsen, så
den til individuel lytning skaber et sweet spot med en fokuseret lydstråle, og til
flere lyttere åbnes linsen for en rummelig lydoplevelse.

I den nye Ferrari Edition har Bang & Olufsen inkorporeret Ferraris ikoniske
splitlinje, der er anodiseret i rødt for at referere til mærkets karakteristiske røde
racerlinjer. Den røde lamel skærer en streg gennem det kulsorte stof og står i
kontrast til de præcisionsfræsede Grigio Corsa aluminiumslameller på hver side
af højttaleren. På linsens topdæksel er Ferraris Prancing Horse-logo lasergraveret sammen med Bang & Olufsen-logoet.

Beosound Theatre Ferrari Edition er en kraftfuld og elegant soundbar, bygget i
Grigio Corsa-aluminium med Bang & Olufsens logo silketrykt på soundbarens
glastop. Med tolv specialfremstillede højttalerenheder, der styrer lyden i alle retninger, fungerer den Dolby Atmos-klare Beosound Theatre som et kraftværk med flere højttalere og kan kombineres med Beovision Theatre Ferrari Edition for at opnå en komplet sanseoplevelse. 


Beovision Theatre Ferrari Edition er en komplet lyd- og billedopsætning, der er
skabt til fordybende filmoplevelser, og som leverer kraften fra en
hjemmebiograf med flere produkter, alt sammen i ét enkelt produkt. Med Dolby
Atmos-surround lyd, en 4K OLED-skærm og et design, der kan opgraderes,
forvandler Beovision Theatre ethvert rum til en ægte biografoplevelse. Beovision
Theatre Ferrari Edition fås i en 55», 65« eller 77« skærm og er fremstillet
udelukkende af aluminium, anodiseret i farven Grigio Corsa, fra lamellerne til
rammen. Bag lamellerne glimter diskantringen, der er anodiseret i rød, og viser
de lag af omtanke og håndværk, der ligger bag hvert eneste element i Bang &
Olufsens produkter.

Den nye Ferrari-kollektion vil være tilgængelig på bestilling i Bang & Olufsen
butikker. For mere information og for at se hele Ferrari-kollektionen, besøg
www.bang-olufsen.dk

Beolab 50: Fra 635.000 DKK
Beosound Theatre: Fra 125.000 DKK

For yderligere information, kontakt
Bang & Olufsen
www.bang-olufsen.com