Streaming er efterhånden kommet ned i et ganske rimeligt prisleje, men det var alligevel lidt af en overraskelse, hvor billigt det kan gøres, og for at få et ordentligt sammenligningsgrundlag lånte Nerds.dk derfor både top- og bundmodel fra den danske importør af Audiolab, Hififreaks.
HifiFreaks har valgt at lade Audiolabs 7000N Play koste 3.499 kroner, og hvis du vil spare 1000 kroner, er der den billigere entry-modellen, 6000N Play, der hverken har en 2,8” IPS skærm eller samme DAC modul.
Hvis fokus rettes imod Audiolab 7000N Play, synes designet at være subtilt og funktionelt. Den testede model var i sort, og ligeledes var Audiolab systemfjernbetjeningen, der dækker de fleste af deres produkter. Nogen vil måske mene, det er irriterende med en fjernbetjening, der har funktioner, man ikke kan bruge, men det gør tingene så uendeligt meget lettere, hvis der er flere produkter fra samme producent, og så er der ikke spildt penge på separat produktion af fjernbetjeninger. Den er af plastik og virker ikke overraskende lidt billig, men den er stadig pæn med et metal-lignende genskin i overfladen, og som før nævnt, ganske funktionel, så man reelt ikke behøver at bruge de seks knapper på streameren.
Her kommer den lille skærm virkelig til sin ret, og hvis man som denne skribent foretrækker at bruge apps og deslige mindst muligt til at styre sit anlæg, så er det en glimrende måde at få informationer om afspilning og menunavigation på. Og så er det altid rart at få bekræftet, at afspilningen sker med det rette nummer og rette opløsning.
Bagsiden har udover netstik, to Wifi-antenner, da det er et produkt primært rettet imod Wifi streaming, men der er også Ethernet, en USB-A port dedikeret til opdatering og en USB-B port til at sammenkoble med en Audiolab 7000 forstærker. Herudover 12V trigger med link, samt et sæt RCA analogudgang samt Coax og optisk udgang. Det synes besynderligt, at man har valgt en konfiguration, hvor USB-B indgangen ikke kan bruges til at forbinde til eks. en computer, således at den også kan bruges som USB-DAC, det havde været lige til højrebenet, og selvom man måske ikke kan forvente meget til prisen, så havde det været en rar feature, således at streameren ikke er 100% netværksafhængig. Faktisk er det rigtig synd med tanke på, at der er brugt en ESS 9038Q2M DAC, der må siges at være rigtig fornuftig for den mere prisbevidste forbruger, og her havde en USB-DAC funktion oven i hatten været genialt.
Selvom det er en DAC-chip, der er beregnet til mobile enheder, så er der dog både Coax og optisk udgang, men man synes ikke at have udnyttet chippen ret godt. Af en eller anden grund har man valgt at begrænse enheden til at understøtte 24-bit afspilning, men så har man jo også en større afstand til topmodellen, men det betyder også, at der ikke er nogen DSD afspilning.
Selve understøttelsen er allerede her særdeles imponerende, med både Tidal, Qobuz, Deezer, iHeartRadio og Deezer som de mest interessante for hifientusiaster. Men da den understøtter DLNA-protokol, så kan den afspille fra næsten alt, også din NAS, og kører endda multiroom.
Det, der dog trækker ned, er DTS Play-Fi app’en. Den er funktionel, men ikke særligt køn eller indbydende at bruge, men det virker til gengæld med stort set alt. Desværre tyder alt på, at grunden til, at den virker så ringe, er, at den kører al lyd og lydbehandling ind gennem telefonen, et unødvendigt trin, der både øger kompleksiteten og signalbehandlingen, og det er måske også årsagen til, at man ikke er i stand til at udnytte den benyttede DAC-chip. Den var særligt forfærdelig i starten af testperioden, men den danske importør tillod en lang testperiode, igennem hvilken der kom en større opdatering, der dog har forbedret app-oplevelsen en del.
Herudover mangler noget ganske essentielt: Bluetooth. Det er der ganske enkelt ikke understøttelse af, og så fjerner man noget af brugervenligheden. Ja, den understøtter AirPlay 2, men så udelukker man stadig dem, der ikke har adgang til samme Wifi-netværk som enheden er på, og Bluetooth er nu bare den nemmeste måde at gøre det på, og med de nyeste versioner understøttes også high-res formater.
Lydmæssigt lyder den af, ja, sin chip, men dog ikke i en helt 100% optimal integration. Lyden er sammenhængende med en lettere lys klang, og selvom man med streamingtjenester ikke mangler det store, så kan afspilning fra dedikeret hardware godt afsløre, at det ikke er verdens mest medrivende gengivelse. Der er teknisk set intet i vejen, der er et fint stereoperspektiv, om end lidt fladt, en svag accentuering af øvre mellemtone og nedre diskant, samt en stram bas, og det er såmænd ikke fordi, at det mangler struktur, det er bare en smule kedeligt, idet 90xx-chips er enormt dominerende i det mere prisbevidste segment, og dermed har svært ved for alvor at differentiere sig. Når det er sagt, så vil en potentiel køber næppe opleve den store forskel, og det mere audiophile segment vil alligevel være villig til at bruge væsentligt flere penge. Når det er sagt, så er det en meget nem og billig måde at få eks. en Tidal Connect-kompatibel streamer på.
Og her kommer vi så til Audiolab 9000N. En maskine, der godt nok koster en del mere – 14.999 kroner, er den sat ned til permanent, efter i lang tid at have kostet en hel del mere – men også er på et helt andet niveau, selvom den designmæssigt kan minde meget om sin lillebror. Lad os være ærlige, denne maskine, skabt med hjælp fra Lumin, er på et helt andet niveau end andre Audiolab streamere, hvis de bare minder om 7000N, der består af et enkelt samlet printkort, hvor indmaden i 9000N er væsentligt mere opdelt, tre separate printkort, heriblandt et helt separat print til USB-delen og netværk, og det er tydeligt, at man har brugt en del mere krudt på indmaden – men endnu en gang har udeladt Bluetooth. Til gengæld har man valgt en ARM Cortex A54, der på trods af at være over 10 år gammel stadig bruges, opererer i 64-bit og med fire kerner – rigeligt til streamingbrug.
Til gengæld har man opgraderet på DAC-modulet, der her er en ESS9038Pro, der typisk findes i separate DAC’s fra 5.000 kroner og opad. Implementeringen er naturligvis ekstremt essentiel for det endelige lydmæssige resultat, men ESS kalder selv deres Sabre Pro-linje for deres dedikerede to-kanals DAC, og retter den endda i noget af deres markedsføringsmateriale imod studiobruk. Den har et væsentligt lavere støjgulv end 7000N Play, og skal man tro Audiolabs markedsføring, så er der få firmaer i verden, der ved så meget om korrekt implementering af DAC-chips fra Sabre som de gør.
Maskinen fremstår noget mere velbygget på over 6 kg, med et stort 4,2” farvedisplay i venstre side som alle andre produkter i 9000 serien, og så udstyret med to store drejeknapper, en kildevælger og en volumenkontrol, idet den også kan bruges som forforstærker. Det kan den gøre fornuftigt, men det er ikke dens primære formål. Det tjener et fint formål, hvor essentielle informationer om bit-rate, kilde, og ikke mindst album-cover kan vises, man kan også få vist VU-metre eller andet. Og så er det altså ganske glimrende, når man navigerer de interne menuer, dem, der har rodet med de gamle to-linje LED-displays, vil blive glade for denne mere nutidige tilgang. Nogle vil måske gerne have touch-screen. Af de mange apparater, der er anmeldt på Nerds.dk i tidens løb, har kun få haft denne feature. Det er blevet testet for at se, om det virker, og så ellers aldrig brugt igen – det giver ingen mening i en verden, hvor man har en fjernbetjening eller en styringsapp for denne skribent.
Hvad tilslutninger angår, tilbydes både RCA og XLR udgang, hvoraf den sidstnævnte synes minimalt mere klar i lyden, samt Coax og optisk indgang – og så ikke mindst endelig en USB-indgang. Den understøttes DSD op til DSD512, DIFF, DSF samt DoP. PCM går op til 32 bit / 768 kHz. Til gengæld gør man absolut intet for at fordre en almindelig DAC-brug, der er ingen Coax eller optisk indgang, og det er altså noget, der havde været ekstremt kærkomment og funktionelt. Men der er i det mindste tilsvarende indgange, hvilket giver mulighed for at tilslutte eks. CD-afspiller med coaxial, og så bruge den optiske indgang til TV, spillekonsol eller lignende.
Audiolab App’en er væsentligt mere lækker end DTS Play-Fi, og er man ikke tilfreds, så understøttes der skam også Roon fuldt ud – og er man en af dem, der ikke vil betale for det, så understøttes også Plexamp som en af ekstremt få, umiddelbart er den eneste anden, der kan tænkes på Lumins D2, men det giver jo også god mening, når de fleste internet-eksperter er enige om, at det er Lumins custom-Linux styresystem, der sidder inde bag skærmen.
Når det er sagt, så er det ikke nødvendigt med så meget styring, hvis man kun bruger få kilder, da app-in-app søgning også er muligt, og tingene er meget klart markeret, hvilket er herligt for dem, der stadig gerne bruger MQA sammen med deres Tidal eller Qobuz-abonnement. Eller, det vil sige, Tidal har i hvert fald fjernet alt MQA for et par måneder siden, så det var. Der er fuld understøttelse for alt via både Wifi og Ethernet, der blev ikke oplevet nogen forskel, om end at kablet i teorien er bedre, men testbænken inkluderer også et lukket, dedikeret og prioriteret Wifi-netværk til streaming.
Audiolab Appen er dog åbenlyst ment som en slags pseudo-fjernbetjening snarere end en dybdegående og lækker app, men det gør nu ikke noget.
Lyden er noget mere sammenhængende, åben og med et bedre opløst soundstage. Det er også en tarvelig sammenligning direkte med Audiolab 7000N grundet prisforskellen, selvom at Sabres DAC-chips måske ikke er så dyre, hvis man køber 1000 af gangen. Der er flere filtre, man kan lege med, hvis man ønsker, men maskinens standardopsætning vil være passende for langt de fleste. Tidal Connect-delen skete på et splitsekund og ganske automatisk, det er ellers tidligere oplevet, ikke altid at fungere optimalt, hvis man brugte Wifi/Ethernet i stedet for USB.
Akustisk musik havde ikke den metalliske klang, som man nogle gange kan få med halvdårlige implementeringer og strømkredsløb, hvilket særligt var tydeligt med Buena Vista Social Clubs ”Candela” – såvel som Adeles ”Rolling in the Deep”.
Stemmer fremstår særdeles fornuftige, ikke kun Adele, men også mandestemmer får godt med krop, definition og ikke mindst liv. I denne kontekst og prisklasse var det mere end, hvad man kunne forvente, medmindre man mener, at en streamer i denne prisklasse bør yde som særskilte komponenter i 100.000 kroners klassen – det er ikke tilfældet, men det var for prisen en glædelig overraskelse, hvor veldefineret og klar en gengivelse der var hele vejen igennem. Her kan onde tunger så påpege, at såfremt man benytter sig af streaming fra streamingtjenester, der ikke er højopløste, eller hvor materialet kun er 16 bit, ja så er det alligevel det maksimalt opnåelige.
Alt i alt er det svært ikke at se ganske positivt på Audiolabs to streamere, men ingen tvivl om at Audiolab 9000N på alle måder er merprisen værd, særligt med tanke på styringen, muligheden for Roon og en på alle måder væsentligt bedre brugbarhed og fleksibilitet, kombineret med en markant bedre lyd.