Årets messe prøvede denne gang et koncept, man bedst kender fra store udenlandske shows: flere hoteller samtidig. Selvom det virker som en stor ulempe, er det ikke så stort et praktisk problem, når hotellerne kun er halvanden kilometer fra hinanden, og hertil havde man valgt at indsætte busser mellem de to destinationer. Nu er sådan en afstand dog ikke værre, end at man snildt kunne cykle eller gå. Det giver godt nok noget spildtid og en mere fragmenteret oplevelse, men til gengæld slap man for minimale hotelværelser, hvor det ikke er til at komme ind eller ud, og i stedet havde alle udstillere fået nogle noget mere rimelige rum. På det ene hotel var der endda en ekstra etage med en række lidt mindre rum, der blev brugt til mere kompakte fremvisninger eller endda dedikerede foredrag.
Om det er en bedre løsning, må være op til den enkelte at afgøre, for uanset hvad var der stadig rigeligt med udstillere til, at man dårligt kunne nå det hele på en enkelt dag. Men helt overordnet var lyden i de enkelte rum generelt ganske god, og ikke mindst bedre end de foregående år – ikke uventet med enkelte bommerter imellem, for der var også nogen, der satsede mest på at sælge produkterne på det rent visuelle. For at undgå køen valgte vi denne gang at besøge messen om søndagen. Det gjorde desværre knapt så stor forskel som forventet, og der var en del kø ved åbningen, men dørfolkene fik ekspederet folk igennem forbløffende hurtigt.
Her kommer, i tilfældig rækkefølge, en kort gennemgang af de enkelte rum. Der var dog et enkelt rum, der kun holdt lukkede demoer, og hvor vi ingen af gangene, vi kom forbi, kunne blive lukket ind, så der er desværre lidt huller i osten.
Hifiklubben havde medbragt Hegel-elektronik, H400-forstærkeren til 50.000 og Viking CD-afspilleren til 34.000, men fokus var på Dali’s Epikore 3 kompakthøjttalere, og de havde valgt at hente eksperthjælp fra fabrikken. Det var et klogt valg, for det var en ret solid demo, der efterlod lytteren med et ganske positivt indtryk – og trods prisskiltet på 74.000 kroner kunne de også spille op til bal, og der var endda enkelte elektroniske numre, som så mange andre steder, med “smæk på”.
Hifiklubbens andet rum havde med en Lyngdorf TDAI 3400, der spillede op til bal på et sæt Radiant Acoustics Clarity 6.2, som han også har en finger med i spillet på og ejer virksomheden bag. Disse højttalere viser for alvor, hvor langt ned i pris man kan få Purifi-baserede højttalere med AMT-diskant – men selvom de spillede imponerende højt, var forstærkeren også skruet godt op for at kompensere for en følsomhed på kun 85 dB. Det er synd, at der ikke var prisskilt på højttalerne, for med en pris på under 30.000 kroner for et sæt var de blandt de billigste.
Teknifi havde flere rum. Det ene med lidt af en gemt skat: Harbeths Monitor 40.3 XD. Harbeth har altid haft en særlig lyd, som synes dragende, særligt med Manley og Parasound-elektronik. Pladespilleren var en Fletcher .5 med Grado-pickup, som sædvanligt – fristende at sige – er en kombination, der fungerer ret godt, og som i mange andre rum havde man en del forskelligt at spille på: et sæt Magnepan 3.7i elektrostathøjttalere, Volumio-streamer og ikke mindst en Aqua-streamer og en Roon Nucleus streaming-server. Et diskret lille setup til 600.000.
I deres andet rum var det forhandleren Lydbutikken – stadig et af branchens mest geniale navne – der ligeledes bød på samme Fletcher/Grado-pladespiller, men denne gang på Roksan-elektronik, Magnepan 0.7 elektrostater og ganske interessant et solidt udvalg af Fosi Audio-produkter, der med en startpris helt ned til 500 kroner var blandt messens absolut billigste, og skal man tro Lydbutikken, faktisk ikke helt dårlige.
Hos Headaudio.dk fremviste man ikke overraskende det kæmpe sortiment af hovedtelefoner og tilhørende forstærkere, særligt havde man endnu en gang lavet et stort antal lyttestationer. Mere interessant havde man et udvalg af Raidho-højttalere med, eller rettere deres lidt mere tilgængelige Scansonic mærke, og endda et sæt af M30-højttalerne, der endnu ikke er frigivet til salg. Herudover havde man en ny Densen prototype at vise for de mange interesserede, samt et nyt dansk kabelmærke, Danish Link, der effektivt lukker et hul i firmaets sortiment. For faste læsere af Nerds.dk var der måske endnu mere interessant et solidt udvalg af R2R DAC’s fra Denafrips, som man for nyligt har fået agentur på.
Studio Sound skuffer aldrig, heller ikke når prisen på anlægget kommer over 400.000 kroner - men det var så også med et rack, der matchede farve og finish på højttalere og subwoofere - det så ganske enkelt ufatteligt godt og sammenhængende ud, og var muligvis noget af det pæneste komplette anlæg, der længe er set på en messe. De store hORNS (ja, sådan er det stiliseret) Symphonie 10 højttalere kunne levere en dygtig dynamik og opløsning med en Audio Hungary Qualitrion 300B forstærker, og de to subwoofere, der vist ikke helt er navngivet endnu, blev drevet af en Nuprime forstærker, og det var også Nuprime, der stod bag DAC’en. Man havde bevidst valgt en playliste, hvor man skiftede imellem meget enkelt og ultradetaljeret musik, for så at gå over til højdynamik og komplekse gengivelser, og det lykkedes virkeligt at få vist, hvad disse højttalere kan.
Inventum havde kombineret en verdenspremiere på Silent Pounds nye Bloom kompakthøjttaler, med Danmarkspremiere på de noget større Challenger 2. Silent Pound er et ret spændende koncept, kan man fristes til at sige, da de med deres design forsøger at begrænse resonanser i lytterummet med faktor tre, og- det skulle man så ikke tro, da de små kompakte Bloom viste sig at indeholde en 8” mellemtone og 2x12” basser. Bloom er med sin pris på lidt over 100.000 kroner i øvrigt halv pris af den store Challenger 2, der har 2x12” basser, kompressionsdriver og to 6” mellemtone-enheder. Kablerne var fra Atlas, DAC’en en Gold Note DS-1000 Eno, og forstærkningen fra Chord med en Ultima 5 forforstærker til at toppe det hele op. Så anlæg til cirka enten 400.000 eller en halv million, alt efter hvad der blev spillet på. Lyden var i øvrigt forbløffende holografisk for så lille et rum.
I det andet rum præsenterede man et meget enkelt, men pænt og særdeles velspillende setup, Revival Audio Atalante 7 Evo, der med en sætpris på under 70.000 kroner reelt hørte til i den billigere ende, Eversolo AMP-F10 forstærker og DMP-A10 DAC og forforstærker, og der var kabler fra Atlas Cables, deres Hyper XLR, Eos strømkabel, og Mavros Transpose. Der var en del rum, der som her havde lavet flotte sedler med, hvad man spillede på, og hvad det kostede, og så havde man været så flink at nævne, hvilke butikker rundt om i landet, man kan købe udstyret i - det var et godt initiativ, som andre gerne må kopiere. På trods af sin enkelthed, og at der ikke var 117 isolatorer, rense-ting eller andet, så lød det ret godt.
Tophøj Teknik er en reparationsvirksomhed der er specialiseret i vintagegrej, og fungerede mest som en fremvisning af deres kompetencer og eksempler på tidligere arbejde - og så var der spolebåndsmaskiner som man sjældent har set. Der blev spillet på en Luxman M-300, Technics SL-1200 og Audiovector 6. Det var absolut et af de mere interessante rum, også selvom det mest var ment som et udstillingsvindue.
Emotiva havde igen et rum, selvom de er amerikanske og kun sælger direkte fra egen hjemmeside, så har de en europæisk hub i Danmark, så fragtpriserne eftersynligvis ikke var så dårlige. De præsenterer et segment man desværre ikke ser så tit, nemlig ægte hifi til lave priser. Elektronikken var deres ERC-4 reference CD-afspiller, en forforstærker/DAC fra deres billige BasX-serie, og en af deres større effekttrin, XPA-2. Højttalerne var deres AirMotiv XT2, der med en pris på 13.600 kroner var blandt messens absolut billigste, og hele anlægget stod til omkring 40.000 kroner. Det er ret imponerende, hvad man får for så – relativt få penge, og en guldhøjttaler med bånddiskant er i sig selv imponerende.
Gato Audio havde et noget anderledes rum i år, da man har valgt at etablere et nyt mærke, Copenhagen Loudspeaker Company, og fremviste deres nye prototypehøjttaler CL65, der var enormt imponerende med dens mange Purifi-enheder, omend de havde snydt og så placeret basser på bagsiden. Det er en formsprogsmæssig afgivelse fra, hvad Gato ellers laver, og nok også med fuldt overlæg, at den formelt kommer fra et helt andet mærke, men lyden var både sammenhængende og imponerende. Den bliver næppe helt billig, da Purifi-enhederne er kendt for at koste lidt, men kan de sætte den på markedet til under 80.000 eller måske endda mindre, så vil den helt sikkert kunne tage kunder fra de mere veletablerede mærker. Følsomheden bliver spændende, da der var brugt Gato PWR-222 monoeffekttrin for at trække den.
Dynaudio leverer altid varen, men denne gang var de gået så meget i sort, at billederne af selve højttalerne var ubrugelige, og det er synd, for alle burde kigge på deres nye Confidence 20A og Contour 20 Black Black Edition, en ultra tunet og superoptimeret aktiv højttaler med nok af dagens mindst komplicerede filter, der virkeligt formåede at vise, hvad der sker, når en fabrikant kan lave samtlige komponenter in-house, altså bortset fra forstærkermodulet, der dog var holdt dansk, da det var fra Pascal Audio, der efterhånden er berømt for at levere højkvalitets-indbygningsforstærkere. Det er bare ærgerligt, at en ikke-aktiv Confidence 20 koster 85.000 for et sæt, og Contour 20 Black Edition næsten lige så godt kunne have været en Confidence-højttaler, prismæssigt nærmer den sig vist 60.000, som vi kunne forstå. Elektronikken bestod i øvrigt af Moons nye 641 forstærker og matchende streamer. Om det var forstærkeren eller endnu engang højttaleren, skal ikke kunne siges, men Dynaudio mestrer som sædvanligt disciplinen at fylde et kæmpe rum med imponerende meget lyd fra små højttalere for så derigennem at imponere lytterne. Og så havde man små poser med materiale til potentielle kunder, en hæderkronet men desværre også uddøende tradition.
SAS Audio havde fyldt et kæmpe rum til randen med grej, fem anlæg mindst, heriblandt en hel udstilling med Marantz nye high-end trådløse højttalere, der viste Sonos og de andre, hvordan man gør, og så som sædvanligt et imponerende Perlisten-setup og ikke mindst fremvisning af Perlistens nye R-serie. CSN Teknik havde stået for at indmåle og kalibrere D15-subwooferne til det vanvittige S5M primære setup med Lumin-streamer og en integreret Rotel Michi X5 forstærker. Hvis man var i tvivl om, hvorvidt sådan et “lille” 2.2-setup er nok til en stor stue, så blev tvivlen hurtigt gjort til skamme.
De havde også et ret godt Marantz-setup med Model 10, SACD 10 - SACD-afspillere, så vi desværre ikke så meget af generelt, og så et sæt Elac Concentro 507.2. Men CD-mediet er åbenbart ikke helt dødt, for et af de andre setups var Rotel Michis Q5 cd-afspiller med M8-monoblokke og P5-forforstærker, den 385.000 kroner dyre Elac Concentro M. Så var de 45.000, som CD-afspilleren kostede, pludselig småpenge.
Der var også blevet plads til et lidt mere klassisk hifisetup med Coplands 407 rørforstærker med Lumin-streamer U2 Mini-streamer, samt Elac FS 408.2 højttalere.
Det mest enkle hifisetup var en Rotel RAS-5000 forstærker med Perlisten R5T-højttalere og en Elac Miracord 90 pladespiller med en Hana pickup.
Alt var naturligvis kablet op med Nordost, men selvom Perlisten var imponerende, så fremstod Elac-højttalerne endnu engang som stærkt undervurderede, særligt til prisen. Men det er stadig imponerende, og fuldt fortjent at Perlisten er blevet det nye sort på kort tid.
Top Sound havde endnu engang valgt at gå all-in, man kan sige, hvad man vil, men de gør ikke noget halvt, og havde denne gang allieret sig med udenlandske eksperter, heriblandt chefkonstruktøren fra Audio Analouge til bedst at fremvise deres udstyr. Der blev spillet på forskellige opsætninger, en TAD Evolution med deres Compact og Micro, med Electrocompagniet elektronik, de top sæt højttalere alene var over 400.000 kroner værd. TAD er altid et lyd værd, og det er dejligt, at der findes en dansk forhandler, for det er et mærke, der virkeligt leverer høj kvalitet.
Der var et voldsomt hovedsetup med AirTechs ATS01 hybridelektrostater, sjovt nok også til 400.000 kroner, og Audio Analouges monoblokke med tilhørende forforstærker, der var for en halv million, ikke inkluderet Brinkmann grammofon og digitaløsninger samt kabel. Top Sound er en rigtig klassisk hififorhandler, hvor man lokkes med billige løsninger i vinduet, og jo længere ind man kommer, jo mere avanceret bliver grejet og priserne - det er dejligt at se, at de ikke er helt uddøde til fordel for ren onlinehandel.
Herudover havde man allieret sig med Canvas, der, for dem der ikke følger så meget med i TV-lyd, bør spidse ører; de har nemlig haft kæmpe success med, hvad der må betegnes som en hifi-soundbar, den koster så også derefter, men de gav sidste år en ekstremt overbevisende demo i eget rum, og må antages at bruge Top Sound som en slags flagskibsforhandler - det er i hvert fald bedre end alt andet, denne skribent har hørt inden for den slags. Desuden var der også - til stor glæde for mange, øjensynligt - intet, men en solid vinylsalgs-stand med et udmærket udvalg. Det er desværre en døende tradition, at man kan købe produkter - og med god rabat - på en messe, det må gerne i højere grad vende tilbage næste år.
Danish Audio Group - Aavik/Børresen/Ansuz, havde to rum i år. Det ene havde besøg af Radio Mars begge gange, og spillede således ikke på deres ellers fine C3-højttalere med en pris, der var gengivet i Euro for at undgå, at folk gispede. Der blev brugt Ansuz A3-kabler, og det hele var koblet op til enten Aavik U-288 integreret forstærker, Aavik I-280, Aavik P-280 effektforstærker. Sagt på en anden måde, der var hurtigt for over en halv million.
I det andet rum havde man det “billige” setup med X3-højttalere og Axxess Forte 1 forstærker, der med kabler vistnok lå under 150.000 kroner.
Buchardt Audio havde et meget diskret rum med et fokuspunkt, deres nye E50, der også fandtes i oversavet udgave som udstilling. Buchardt skuffer aldrig, og heller ikke her, det er en virkelig flot højttaler, og man må antage, at de sælger en del, for de skal til at udvide faciliteterne kraftigt. Forstærkning kom fra en lille Audiophonics AP 300 forstærker, og så med en Wiim Ultra streamer. Det var en af messens mest velspillende anlæg med en meget sammenhængende lyd, og man bliver igen og igen imponeret over, hvad Buchardt Audio kan gøre i prisklassen under 30.000 kroner. Det skal hertil nævnes, at det hele er lavet i Danmark, der er Argentum Audio-terminaler, Purifi-basenhed, og delfilterkomponenter fra Jantzen og Duelund Coherent Audio - altså ikke ligefrem noget, der er tilfældigt eller billigt, og så i et kabinet af solidt træ.
Genelec kendes mest for deres computer- og studiehøjttalere, men den danske afdeling var troppet op og havde valgt at vise hififolket, hvad de også kan med deres model 8341, der spillede med en ganske dynamisk Point Source-lyd, man ikke oplevede i de andre rum. For mange er dette den store drøm, og hos Genelec kunne man opdage, hvorfor denne type professionelle højttalere kunne være særdeles relevant for mange hifientusiaster, og for dem, der tør tage ordet i sin mund, så er Genelec også ganske kendte for deres avancerede rumkorrektion, der er udviklet specifikt til deres egne højttalere. Det var en overbevisende demonstration, og så var det rart at se mere professionelle produkter repræsenteret.
Audio Consult havde vanens tro medbragt Audio Note, og vanens tro lød det ret fornuftigt. Det var ikke noget helt billigt setup, lidt under 300.000 kroner, med OTO Phono SE Signature, 9 Watt klasse A på rør, AN-J højttalere og både TT 1 de Luxe pladespiller såvel som en CD 3.1X. Det spillede sammenhængende, lige bortset fra at højttalerkablerne kostede mere end forstærkeren, men det var vist også deres flagskibsmodel LX - håber vi. Det var til gengæld et af meget få rum med klasse A forstærkning, og det kunne flere af de andre rum måske godt have trængt til.
Akkustiske Ikoner var en ret interessant oplevelse - de laver polyesterbaserede akkustikpaneler baseret på rillerne i den favoritplade, formet i træ, og der blev fremvist fine målinger på den forholdsvist store effekt af pladerne.
Technics havde et helt rum for sig selv, med stærkt fokus på deres SC-CX700 højttalere, der ikke bare var aktive - deres allerførste - men med en pris på 19.000 kroner, og som var blandt messens absolut billigste - både som højtalere og samlet anlæg. De havde også tilkoblet en SL-1300G pladespiller, bare for at vise, hvor nemt det er at få tingene til at spille sammen. Der var dog ikke priser på Lamborghini-pladespillerne i starten af rummet, og det er synd, for de koster efterhånden kun 8.000 kroner.
Nova Sonic er en relativt ny svensk distributør, der havde valgt at fremvise gode gamle Primare og ders 35-serie, og det på et større sæt Canton fra deres Reference-serie. Der blev afspillet fra en Magnetar, der nærmest er blevet factor-standarden inden for 4K BluRay-afspilning. Det var en fin præsentation, men det havde måske været lidt mere publikumsvenligt, hvis man havde skiltet mere klart og tydeligt med, hvad der blev spillet på, og hvad det kostede, for det var absolut interessant.
Audiovector var til stede med hele familien Klifoth - og i hele tre rum, hvor det ene var deres helt eget. Selvom rummet var meget stort og bart, og med kun to anlæg, der så helt små ud, gjorde det ikke så meget, for så snart der kom lyttende gæster foran anlægget, slugte de så meget lyd, at rummets akkustik på firnulig vis fik en væsentligt mindre betydning end frygtet. Det ene setup havde et sæt R6 Arrete med Mark Levinson Reference No. 50 monoblokke, en matchende No. 523 preamp og en No. 519 SACD/Streamer - prisen nåede vist lige præcis ikke at runde en million. Der var naturligvis også fremvisning af Audiovectors Trapeze Ri i en flot udgave med lyst træ, integreret Mark Levinson No. 585.5 forstærker og No. 519 SACD/Streamer. Prisen var under halvdelen af hovedanlægget, men Trapeze Ri gav virkeligt et godt indtryk, hvor der endda var virkeligt smæk på mellemtone og bas, på trods af det enorme åbne rum, det spillede ud i.
Zensati havde uomtvisteligt messens mest imposante rum og med musik derefter. Kablerne, der var brugt, var fra topserien #X, og kostede tilsammen 2.5 mio. kroner, eller 400.000 kroner mere end LM1-højttalerne fra Lorenzo Audiolabs. Elektronikken var monoforstærkere fra Viola Labs, Cadence, og den matchende forforstærker Sonata, der var for lidt over en million, og så en Aurener N30SA streamer til en kvart million, og til sidst en Metronome AQWO cdafspiller til kun 189.000 kroner. Alt i alt lidt over seks millioner kroner. Det er den slags setups, der deler vandene, men også tjener et virkeligt godt formål, når man skal markedsføre og tiltrække besøgende. Det skal dog retfærdigvis siges, at man også fremviste alle mærkets serier helt ned til Zorro, hvor der er produkter under 10.000 kroner.
PS Audio havde to rum, det ene med Sugden og Devore Fidelity-højttalere samt Nagra-elektronik og Cardas-kabler, men her kørte man desværre kun lukkede demoer, og på trods af fire besøg lykkedes det ikke at få adgang. Det andet rum var en af messens bedste og blev, især fordi musikken var rolig, rummets stemning rolig, og højttalerne formidlede det ret godt – det var et sæt McIntosh ML 1, der fik saft og kraft fra et sæt 611 monoblokke; herudover var der matchende forforstærker, pladespiller samt DAC, og i det hele taget stod der McIntosh på alt undtagen Cardaskablerne, men det mærkedes også på prismærket, der løb på 600.000 kroner i den kombination, der spillede, da vi var i rummet. Højttalerne var dog betagende på alle måder.
Skinbjerg Audio havde et temmeligt atypisk rum, der havde et bredt udvalg af kabler, RIAA, forstærkere og ikke mindst et par prototypehøjttalere med horndriver, basenhed i papir og konisk hornkonstruktion, men det var lidt som at komme til et seminar, for her kunne man få en ret saglig gennemgang af meget af den elektronik, der findes i vores anlæg, og hvis man startede i dette rum, var der en risiko for, at man måske blev lidt mere kritisk over for nogle af de ting, der blev sagt i de omkringliggende lokaler.
JBL-rummet var overdrevet med en masse små inddelinger, to mindre og to hovedanlæg samt en stand for Nordsø Records, der fremviste en vanvittig mængde specialvinyl og ikke mindst, hvad de kan. De havde også et anlæg med retrolook, JBL 100-højttalere og JBL-elektronik i form af SA 550-forstærker, MP350-streamer, CD350-cdafspiller og TT350-pladespiller. Det var rent visuelt et af messens mest harmoniske at se på.
Der var endda blevet plads til et lille surroundanlæg med JBL’s MA-surroundreceiver og Stage 2-højttalere, der muligvis var messens billigste, og en sub i træfinish til at matche.
Et mindre, men faktisk velspillende anlæg med de nye Arcam-topmodeller SA35 og SA45 på JBL S3900-højttalere, der ikke bare havde en solid rabat og ikke mindst havde “smæk på” – men blegnede fuldstændigt ved siden af et kæmpe JBL Synthesis-anlæg med Everest 6500, to SSW-1 2x15” subwoofere, SDP-58-processor og MA4-D-forstærkere til subwooferne, og så lige et sæt Mark Levinson 536 monoblokke. Et billigt system til kun 1.240.970 – men det var vist nok muligt at få lidt rabat, hvis man købte som pakke. Det skulle måske have haft et endnu større rum og mere plads, for når der kom elektronisk musik på, var loftet ved at ryste ned om ørerne på folk – men hvis man troede, at highend nødvendigvis betyder kedelig, så kom man hurtigt på andre tanker.
Custom Audio havde valgt at satse på ægte hifi, krydret med indretningsvenlige farver og matchende møbler. Det var et sæt Audiovector QR5 SE med tilhørende QR Sub SE, samt Arcams Radio A25-forstærker og ST25 Streamer. Et anlæg til 76.000, men pænt, diskret, og så ikke engang dyrt i forhold til, hvad der ellers var.
Soundlife er den danske Naim- og Focal-importør, og de havde allieret sig med Paul Bennet, der demonstrerede Focal Diva Utopia – en heftig, men smuk aktiv gulvhøjttaler til en imponerende pris på 275.000 – men lyden kunne så også noget, og det er måske et af de få – bortset fra prisen – virkeligt seriøse bud på aktiv highend, der passer ind i et normalt hjem. Diva Utopia bruger UWB til den trådløse forbindelse, og denne trevejskonstruktion har endda fire push-pull-enheder til bassen per højttaler i tillæg til de øvrige enheder, der tæller en inverteret berylliumdiskant. Glem alt om gamle dages foredomme om Focal som værende lyse eller skingre; om det var rumkorrektion, skal vi lade være usagt, men diskanten formåede både at være afbalanceret og naturlig, selv når der blev spillet heftigt igennem. Absolut en meget positiv overraskelse.
Medlyd havde fået en imponerende mængde grej ind i deres rum, hvor fokus var på Fyne Audios Supertrax Supertweeter, som kan kobles til eksisterende anlæg – her en Fyne Audio F1-8S. Der var dog også tid til at kigge på den nye Rega Planar 3RS-pladespiller med en af de nye Nd3-pickupper. Herudover var der naturligvis også proppet med grej fra iFi Audio, der på få år har markeret sig inden for prisbilligt tilbehørsgrej og hovedtelefonforstærkere, og man havde sågar også fået hjælp fra det europæiske kontor med at præsentere produkterne.
Prestige Audio er europæisk distributør for en hel del mærker, heriblandt danske kabler fra Dyholm Audio, og forstærkere fra Zikra Audio. Anlægget var ikke helt billigt; Sveda Blipo-højttaleren var imponerende, men stod også til over 70.000 kroner. Der var forforstærker fra Zikra Audio – der i øvrigt lige er kommet med en ny model – samt DAC fra LampizatOr, der nok er kendt af de mere hardcore entusiaster, men for nylig har saneret deres modelprogram. Det hele var kablet op med Dyholm Audios NCF-kabelserie. John Dyholm var i øvrigt selv til stede, og det var rart at se helt nye mærker.
RadioActiv havde valgt at fremvise særligt Kef og deres nye Meta-serie, med et sæt Reference 1, der spillede på Musical Fidelity M8-forstærker og tilhørende M8 DAC, Van Den Hul-kabler og CEC CD-drev. I modsætning til mange andre spillede man på den korte led og fik, på trods af rummets størrelse, god bredde på lydbilledet, men vigtigere, så spillede Kef Meta Reference 1 forbløffende godt – det skulle man så også til 70.000 kroner for et sæt. Men det var et relativt diskret setup, som vil pynte i de fleste stuer, men hvor man samtidig får al den hifi, man ønsker. Selvom det ikke ser sådan ud, er højttalerne i realiteten en trevejskonstruktion med integreret diskant og mellemtone i KEF’s UNIQ-enhed, og der var virkeligt meget lyd i de forholdsvist små kasser.
Scan Speak var endnu engang med og havde særligt fokus på at vise deres nye TPCD-enheder, og havde medbragt sæt virkeligt flot udførte byg-selv-højttalere efter opskrift fra DIY-troldmanden Troels Gravesen. Modellen hedder Revelator 851s, og har en udgave med – ikke overraskende – TPCD-diskant, hvor resten er fra Revelator-serien. Det er ret nemt at google den komplette opskrift, og ellers er der en masse links fra Scan Speaks hjemmeside. Troels Gravesen formulerer fordelen ved TPCD-diskanten som “samme kvalitet som berylliumsdiskant, men koster mindre”. Selve enhederne i højttalerne kostede samlet 18.000 kroner, men med det finetræarbejde, delefilter med gode stumper og en del timer i værkstedet ville sådan en højttaler stadig ikke være helt billig at lave. Der blev spillet på Gryphon Audio-elektronik, og det var ganske sammenhængende og dynamisk at høre på.
Brinkmann Audio havde sit eget dedikerede rum og personale, for det var ikke nok at være til stede hos Top Sound. Der blev spillet på Audiovector R6 Arreté, og der var fokus på vinyl som et af de få steder med afspilning af master- og testpresninger. Det var dog ikke billigt, 550.000 kroner i meget runde tal plus kabler, men så var der også både en Bardo-pladespiller opgraderet til TraNt-strømforsyning, 12.0-tonearm, og Pi Pickup, Edison mkII RIAA, Marconi mkII-forforstærker, samt Stereo mkII-effektforstærker. Brinkmann var ikke de eneste, men det var interessant at se, hvor mange der brugte QR-koder i stedet for at have trykt materiale; det er sandelig nye tider, med lidt forsinkelse, i hifibranchen.
Interceptor Audio havde besøg af RenVinyl, og selvom man fejrede Luxmans 100-års fødselsdag, var der også plads til andet, og man havde et stort setup, hvor der blev spillet på fire forskellige højttalere, mindst tre forskellige forstærkere og et par forskellige pladespillere. Det primære Luxman-anlæg bestod af forstærkeren L507z, D07x-cdafspiller, NT07-streamer, den klassiske pladespiller PD151mkII med LMC5 pickup, samt Ultimate-kabler. Det hele blev dog også koblet til Paradigm Founder 120H, lejlighedsvist.
Det andet system var en hifiklassiker med elektronik fra Cayin, CS55A rørforstærker, CS55CD-cdafspiller, og en Dual CS618Q-pladespiller, der bragte tonerne videre til et sæt Martin Logan Electromotion. Der var små prisskilte og “spiller nu”-skilte, noget der bare spredte hygge, og så var der ikke mindst en del grej til gode priser.
Overordnet set var mesen meget blandet, det var rart at se flere steder der havde udstyr, man kunne købe, men mange rum fremstod bare uden akustisk behandling og uden displayprodukter til at live rummet op, og særligt de rum, der hverken havde planter eller gardiner, virkede lidt golde og forladte. Der havde eksempelvis Dynaudio gået all-in og opsat en halv hifibutik i deres rum med modeller, bannere, træprøver og materialer, ligesom Technics, PS Audio, Lydbutikken og Top Sound dårligt kunne stoppe mere grej ind i deres rum – sådan måtte flere gerne være. Der var langt bedre spredning i priser og fokus end sidste år, og selvom man reelt skal afsted begge dage hvis man vil høre det hele, særligt nu hvor det er på to hoteller, så fungerede det faktisk ret godt. Messens største problem er dog hotellet; på trods af eksorbitante priser der næsten kan købe et par centimeter highend-kabel, formåede ingen af de to hoteller rigtigt at tilbyde noget spiseligt. Bare en eller to sandwiches havde været rart, men der var kun kage, chokoladebarer og sukkerfri sodavand – nej tak, så hellere vansmægte. Det burde ikke være umuligt at lave nogle bare nogenlunde acceptable sandwiches, og så sælge dem med 400% profit; det havde været prikken over i’et. Vi kommer igen næste år, uanset hvad.