Den nye topmodel afsløres på Highend München 2025, og vil herefter blive rullet ud hos lokale distributører og forhandlere.
Den danskproducerede højttaler bygger på 45 års erfaring, og håndbygges på fabrikken nær København.
Hver eneste del af højttaleren er lavet fra bunden af til denne specifikke højttaler, med det mål at få den "mest naturlige, dynamiske og åbne lydreproduktion vi nogensinde har opnået" - citeres direktør Mads Klifoth for i den officielle pressemeddelelse.
Den dobbelte AMT diskantmodul fra 3000-53.000Hz uden kompression da den ene er en hyper-diskant der går fra 20.000-53.000Hz.
I den modsatte ende af spektret har R-10 otte long-throwbasenheder på bagsiden monteret som Line Array- og mellemtonen bruger AFC struktur, Accelerated Force Concept, der hjælper med at accelerer og decelererer bas/mellemtone-enhederne kontrolleret.
R-10 kommer i tre forskellige finish, og kan allerede nu bestilles hos den lokale Audiovector-forhandler.
Prisen følger desværre med ydelsen, og der skal betales 1.100.000 kroner for et sæt. Det dobbelte af et sæt R-8 Arrete.
For yderligere information, kontakt
Audiovector
www.audiovector.com