En musikalsk oplevelse med vinyl hos Nordsø Records

Af kim, 29 oktober, 2025
Af
Medlyd
To dage med Medlyd, Rega og Fyne Audio – hvor passion møder præcision

Til alle musikelskere

Medlyd inviterer dig til en særlig weekend i musikkens og grammofonpladens tegn midt i det kreative Nordhavn hos Nordsø Records. Sammen fejrer vi den analoge lyd, håndværket og musikkens magi. Vi deler ud af vores viden, erfaring og begejstring for nogle af årets mest roste hi-fi produkter fra Rega og Fyne Audio.
 

En hyldest til lyd og håndværk med Årest bedste anlæg
Over to dage dykker vi ned i, hvorfor vinyl stadig får os til at lytte anderledes, og mærke musikken.

Du kan høre Regas prisvindende Planar 3RS pladespiller, kåret som Årets bedste pladespiller 2025 af What Hi-Fi, udstyret med den nye Nd5-pickup – der sætter nye standarder for præcision og musikalitet.

Anlægget er sat sammen med Rega Brio MK7 forstærkeren og Fyne Audios F501E-højttaler, der ligeledes begge er hædret som Årets bedste 2025.

Vi spiller et udvalg af plader, fra klassikere til nye udgivelser, så du kan høre, hvorfor netop dette setup har begejstret hi-fi-anmeldere verden over. Hvis du får lyst til at tage lyden med hjem, er der mulighed for at købe plader og udstyr direkte på stedet.

Nordsø Records – grammofonpladens hjerte i Nordhavn
Siden 2016 har Nordsø Records presset grammofonplader, fungeret som spillested og plade-& HiFi butik. Der er trykt plader for både danske og internationale kunstnere, og der er skabt et mødested for musikelskere på begge sider af mikrofonen. Du kan opleve hele processen fra vinylmasse til færdig LP, gå på opdagelse i butikken og nyde en kop kaffe i cafeen, mens musikken snurrer i baggrunden.

I butikken finder du eksklusive presninger fra bl.a. Mobile Fidelity Sound Lab (MoFi) samt et bredt udvalg af Nordsø press, hvor du kan finde gode tilbud i bladre kasserne.

Særtilbud: 30% rabat på Fyne Audios F300-serie

Som en del af weekenden tilbyder vi 30% rabat på alle modeller i Fyne Audios prisvindende F300-serie (begrænset antal og finishes). Serien er ekstremt velanmeldt og F302 højttaleren har vundet Årets bedste højtaler hos What HiFi tre år i træk. Den giver imponerende lyd for under 3.500 kr. En oplagt mulighed for dig, der vil tage et stykke af oplevelsen med hjem.

Praktiske oplysninger
Sted: Nordsø Records, Nordsøvej 8, 2150 Nordhavn.

Fredag 7. november 2025: kl. 15.00–20.00 – fredagsstemning, fri lytning og baren er åben

Lørdag 8. november 2025: kl. 10.00–16.00 – inkl. pladepresning kl. 13.00

Gratis parkering. Bus 164 stopper tæt på. Metro: Orientkaj (2,4 km).

Cafeén er åben begge dage.

Program i korte træk
Præsentation af Regas Nd-serie og demo af Rega & Fyne Audio (ca. 1 time)

Fri lytning, vinylshopping og hifi køb

Lørdag kl. 13: Se en grammofonplade blive til. Kom helt tæt på, når Nordsø viser, hvordan en vinylplade bliver skabt – fra råmateriale til færdig LP. En fascinerende oplevelse for enhver musikelsker.

Særtilbud på Fyne Audio F300-serien

Vel mødt til to dage med musik, lyd og fællesskab.

Her mødes Rega, Fyne Audio og Nordsø Records i en hyldest til grammofonpladen – hvor teknologi og sjæl går hånd i hånd.

Med venlig hilsen
Henrik & Bent, Medlyd

For yderligere information, kontakt
Medlyd ApS
Tilstedvej 73
7700 Thisted
site:www.medlyd.dk
mobil: 6130 3009