B&O forsøgte at lukke Lyd og Billedspecialistens butik ned

Af kim, 18 december, 2025
Af
Nerds.dk
Bang & Olufsen lykkedes næsten med at få fysisk butik lukket ned Black Friday da den ejes af en konkurrent

Sagen mellem Bang & Olufsen på den ene side, og Canvas Hifi, der laver soundbarer i den seriøse ende på den anden side, tog sig noget af en eskalering under Black Friday.

Lokalavisen Kanal Frederikshavn kunne berette at highend forhandleren Lyd og Billedspecialisten, der ligesom Canvas Hifi ejes af Laust Nielsen, blev forsøgt lukket ned af Bang & Olufsen der var dukket op med en mindre hær af advokater samt en dommer, og forsøgte, på hvad Canvas hævder er et ukorrekt og med overlæg forkert oplyst grundlag, at lukke hele forretningen ned da Black Friday går i gang.

 



Det lykkedes dog at få overbevist dommeren om at der kun skulle stoppes for salg af de produkter der relatere sig til stridens kerne.

Nerds.dk har været i kontakt med Canvas Hifi der på eget initiativ har udleveret retsdokumenter og dokumentation i sagen således at deres fremstilling af sagen kunne dokumenteres, herunder dokumentation for at der grundet tidslinjen i de relaterede produktlanceringer ikke kan være tale om kopi-koncept. Canvas Hifi er ikke i tvivl om at de har en stærk sag og vil vinde. 

Bang & Olufsen er blevet kontaktet for deres side af sagen - dog først efter normalt kontortid, hvorfor at deres udsagn ikke er kommet med - vi opdaterer når dette sker.