Beosound Explore er skabt til outdoor eventyr
Sommeren står for døren, og mange har det seneste år fået boostet behovet for at komme ud – hvad enten det er i parken, på stranden eller en tur i skoven. Med Beosound Explore kan du tage den gode lyd med, uanset hvilke eventyr eller sommerplaner, der venter dig.
"Beosound Explore er vores hidtil mest robuste højttaler. Den er støv- og vandtæt, har lang batterilevetid og til trods for sin praktiske størrelse en fantastisk lydkvalitet. Det gør den til den perfekte følgesvend til eksempelvis vandring, i sommerhus eller til udendørstræning," fortæller Christoffer Poulsen, Senior Vice President og Head of Product Management hos Bang & Olufsen.
Udvalgte features:
- Robust konstruktion, der er cerficeret støv- og vandtæt (IP67)
- Type 2 anodiseret aluminium, der gør den mere uimodtagelig for ridser
- Et kompakt og handy design med integreret karabinhage
- Op til 27 timers batterilevetid
- Bang & Olufsens signaturlyd
Den første på markedet i dette materiale
Beosound Explore kombinerer Bang & Olufsens signaturlyd med et skandinavisk design, der er bygget til holdbarhed. Højttaleren er den første på markedet med type 2 anodiseret aluminum, som gør den mere uimodtagelig for ridser.
Højttaleren har en karabinhage, der gør det nemmere at tage den lille højttaler på kun 631 gram med på farten, hvor du fx kan hægte den på en rygsæk. Beosound Explore kan med andre ord medbringes på tur - selv under de hårdeste betingelser.
Designet til udendørs liv
Som med alt andet går B&O aldrig på kompromis med sin signaturlyd, og på trods af størrelsen på Beosound Explore er den selvfølgelig ingen undtagelse.
Beosound Explores cylindriske form leverer sammen med en dedikeret DSP- algoritme den lydstyrke, der er nødvendig for at sikre ensartet lydspredning i 360 grader. Højttaleren er udstyret med højtydende højttalerenheder og forstærkere, som sikrer Bang & Olufsens signaturlyd.
Pris og tilgængelighed
Beosound Explore er tilgængelig fra 20. maj 2021 hos udvalgte forhandlere og på bang-olufsen.com i farverne sort antracit og grøn til en vejledende pris på 1.499 DKK.
Beosound Explore vil blive tilgængelig i lysegrå til sommer.