Du kender det sikkert godt. Du er egentlig glad for din forstærker, streamer eller DAC. Men i en tid, hvor nye tjenester og muligheder hele tiden dukker op, risikerer du efter få år at stå med et produkt, der virker lettere forældet.
Det irritationsmoment fjerner Electrocompaniet nu, idet hele otte eksisterende produkter fra den norske producent med en enkelt firmware-opdatering nu bliver ROON Ready. Det gælder et udvalg af netværksstreamere, aktive højttalere og integrerede forstærkere – nærmere bestemt ECM 1, ECI 6DX MKII, TANA SL2 / SL1, Rena S1 og SA1, der alle har fået ROON Ready-certifisering fra Roon Labs samt Tidal Connect.
Derudover får et udvalg af Electrocompaniets streamere og integrerede forstærkere TIDAL Connect ved hjælp af EC Software Engine streaming software. Dette omfatter også udvalgte ældre produkter i EC Living Line og Classic Line.
Med TIDAL Connect kan du styre musikafspilning på Electrocompaniets streamingprodukter direkte ved hjælp af TIDAL iOS-, Android-, MacOS- eller Windows-appen.
Alle nye streaming-produkter fra Electrocompaniet er naturligvis ROON Ready og understøtter TIDAL Connect.
Har du et Electrocompaniet produkt og er i tvivl om opgradering, så kontakt Medlyd for mere information.
For yderligere information, kontakt
Medlyd ApS
Tilstedvej 73
7700 Thisted
www.medlyd.dk
Telefon: 7025 3009