Lydportalen bliver til lydportalen.dk !

Af kim, 15 december, 2021
Af
Interceptor Audio
Velkommen til Danmarks nye, tidssvarende webshop for god lyd!

Det er med ubetinget stolthed, vi kan præsentere jer for det nye Lydportalen - Lydportalen.dk.

En webshop i et stærkt samarbejde med seriøse og dygtige partnere i Hi-Fi branchen med det formål at få alle generationer af musikelskere til at opleve det sus af eufori, autentisk lyd kan levere. Uden at det behøver koste en formue.

Bag det nye Lydportalen ligger to high-end Hi-Fi forretningskoncepter, der gennem mange år har arbejdet sammen om at sprede budskabet om den gode lyd: Interceptor som eksklusiv leverandør og Lydportalen som veldrevet fysisk butik, stiftet af Leon Saunte i 2007. Dagen kom hvor Leon ønskede at søge nye udfordringer, derved opstod muligheden for at bringe det gode renommé videre i form af en webportal med et nyt produktsortiment i et prisleje, hvor alle generationer kan være med.
 

Lydportalen.dk drives af Allon Hecht og Interceptors stifter Jesper Johannesen. Konceptet bygger på personlig, professionel betjening, og for dem der måtte have et ønske for at opleve lyden live, kan det ske hos udvalgte butikker og showrooms.

Tiden har aldrig været mere moden til den fordybelse og forkælelse af sanserne, som fantastisk Hi-Fi kan skabe. Det er ikke længere nørdet, men et superfedt statement at vise, at man engagerer sig i de universer og generøse fortællinger, som god musik kan forløse.

Lydportalen.dk er stedet, hvor porten til eventyret går op - uden man behøver kende de fancy begreber. Dem har webshop manager, Allon Hecht, styr på. Siden 2004 har han arbejdet professionelt med Hi-Fi, og er der brug for at bevæge sig højere op og dybere ind i Hi-Fi universet, står Jesper Johannesen parat til at guide på den videre rejse via Interceptor.dk

Kort sagt: Lydportalen.dk er i luften. Det er vores ønske at byde dig velkommen med løftet om personlig betjening, god service, knowhow og fremragende kvalitet til prisen. Kig ind.

Vi glæder os til at hilse på dig!

For yderligere information, kontakt
Lydportalen.dk
info@lydportalen.dk