Michi er tilbage! Nogle husker måske de flotte Michi forstærkere fra 90’erne med massive lakerede træsider og lækker finish. Der var både forforstærker, RIAA og en effektforstærker. Jeg havde på et tidspunkt den nærmest ultimative separate RIAA RHQ-10 på hånden, men sælgeren sprang fra i sidste øjeblik.
Michi er Rotels udgave af high-end udstyr. Michi betyder ”direction” eller på dansk – retning eller måske dirigering/styring. Jeg tolker det i retningen ”op” mod toppen og det bedste man magter. Lidt lige som TAD og Pioneer eller Toyota og Lexus, hvor man vælger at præsentere det bedste man magter under et andet navn. De nye forstærkere fra Michi har været under udvikling I 3 år I en dedikeret afdeling af virksomheden. Ingen steder finder du navnet ”Rotel” nævnt. Nej, det her er helt afgjort ”MICHI”.
Ud over de her omtalte P5 og S5 har Michi også 1.000 Watt monotrinnet M8, samt X3. Sidstnævnte er en integreret forstærker i samme kabinet som P5. Der bydes på 2 x 200 Watt i 8 ohm, samt DAC, MM RIAA og Bluetooth. Se yderligere på MICHIs hjemmeside.
P5 – kontrol og en komplet løsning
MICHI P5 er en meget stor og tung kontrolforstærker. Med 22,9 kg vejer den lige så meget som mange integrerede forstærkere. Der skal en solid hylde til og med en dybde på ca. 45 cm plus stik, skal der være en god dybde. Michi P5 står i et rent sorte blankt design kun brudt af et stort display i midten flankeret af to passende betjeningsknapper. Siderne er et noget nedtonet metallic gråt, der minder lidt om titanium. Disse sider fungerer også som køleplader for de i alt 17 separate strømforsyninger. .
Kabinettet er helt fyldt op, hvilket man forstår, når alle de mange faciliteter tages i betragtning. Der er en indbygget DAC (AKM) som via USB klarer MQA og kører med 32 bit/768 khz eller DSD 128. Derudover er der en indbygget RIAA med MC-del. Internt arbejdes der ubalanceret, men på både ind- og udgange er der XLR-forbindelser (intern konvertering). Streaming har den ikke, men der er LAN forbindelse samt bluetooth. Der medfølger også en USB-stick med Windows driver, hvis man ønsker at sætte sin PC til. Jeg koblede min Innuos Zenith Mk III på via USB-indgangen. Efter opsætning af Roon var der hul igennem. Dog ikke helt uden problemer, for vælger man en anden indgang på P5, kobles USB fra internt og Roon afbryder signalet. Med andre ord kan du ikke sidde og vælge musik via din tablet, når der lyttes på en anden indgang.
Totalt er der 7 analoge indgange, 2 XLR, 5 RCA incl. RIAA. Der er en fast niveau linjeudgang til f.eks. båndoptagere. På digitalsiden er der som nævnt LAN, Bluetooth og USB, samt 3 coax og 3 lysleder. På udgangssiden er det 2 RCA og 2 XLR samt to digital. Der er også to mono subwoofer ud. Herudover en del mini jacks for remote on/of af tilsluttet udstyr. For et bedre overblik over alle de mange muligheder er det bedste at se billedet af bagsiden og alle terminalerne. Som det ses, er der helt fyldt op.
Betjening
Man lærer hurtigt at sætte pris på det store display. Det kan dog slukkes helt eller via en timerfunktion sættes til at lukke ned efter et forud valgt antal sekunder. Jeg satte det til 10 sekunder, hvilket efterlader den truende sorte blanke flade – flot! Volumen angives med store tydelige tal, mens valg af indgang samt evt. samplefrekvenser og andre indstillinger er noget mindre. Hvis der ikke er noget signal på den valgte indgang, slukker P5 efter ca 10 minutter (kan ændres i opsætningen). Har man koblet S5 på via minijack, slukker den også.
I opsætningen kan man ændre navnene og niveau på de valgte indgange, men kan også deaktivere indgange, der ikke ønskes benyttet, hvilket gør betjeningen noget lettere. Lige præcis omkring valg af indgange, så sker det i en slags undermenu på skærmen. Når man har scrollet op og ned til den valgte indgang går der et par sekunder før der åbnes for signalet. Forholdsvis nemt direkte på forstærkeren, men mildt sagt noget besværligt på fjernbetjeningen (se herunder). Indikation af valgte indgang og evt. samplefrekvens er som nævnt en noget mindre skrifttype. Jeg og et par stykker mere, kunne ikke se det fra lyttepositionen. På den anden side så kommer man op og stå nogle flere gange, når der skal skiftes indgang.
Manualen henter man selv på nettet. Her er det tydeligt nævnt, hvordan hovedtelefon udgangen på fronten virker. Udgangssignalet afbrydes ikke, når man sætter hovedtelefoner til. Man skal så slukke for den/de tilkoblede effektforstærkere, før de lyttes på hovedtelefoner. Samtidig skal man også huske at skrue ned, før de tændes igen, da der typisk skal skrues meget højere op med hovedtelefoner. Udgangen gav ellers et glimrende resultat via mine Hifiman HE1000SE hovedtelefoner, men ikke helt som en dedikeret headamp.
Som det efterhånden er typisk for mange kontrolforstærkere har også Michi P5 et forholdsvis højt gain. Det giver sig udtryk i et fint sus i meget effektive højttalere (95 til 100 dB følsomhed), Her kan man indskyde en form for dæmpning mellem for- og effektforstærker, eller hvis muligt dæmpe følsomheden på sidstnævnte. Havde gerne set en kontakt eller måske en intern ændring af forstærkningen i den ellers imponerende menu. Da det hele er software styret og der jævnligt kommer opdateringer, kunne det være en kommende mulighed.
Prøvede kort et par andre effekttrin end Michi S5. Her skulle der noget mere gain til og der var ikke det samme problem med for høj forstærkning og støj.
Fjernbetjeningen
Der medfølger en solid metal fjernbetjening til begge apparater. Køber man sættet P5 og S5 har mån således 2. Meget smart kan man tænde og slukke for begge apparater via samtidig via fjernbetjeningen. Ud over volumen op og ned er der en god mute-funktion. I toppen finder man 4 knapper. ”Display” ændrer funktion og lysstyrke. Her kan man også vælge at displayet i P5 slår fra efter et vist antal sekunder. På effektforstærkeren kan der også skiftes mellem forskellige effektdisplays eller man kan slå det helt fra.
Med ”Audio” er der diverse valg for de forskellige indgange. F.eks. om RIAA-indgangen skal være MC eller MM samt tonekontroller og mono (som jeg ikke prøvede). ”Set up” vælger flere forskellige funktioner. F.eks. navne for de enkelte indgange. Her ville det være smart, hvis man kunne bruge kontrol-knappen på P5 eller endnu bedre en tilsluttet PC eller tablet. Det er meget besværligt med de små taster på fjernbetjeningen og der er ikke nogen slettetast?
Endelig er der så "Source" funktionen, som bruges ved valg af indgang. Men med fjernbetjening er det lidt kompliceret. ”Source” funktionen aktiveres – der trykkes op/ned i menuen (hvis man kan se den fra lyttepositionen) – der bekræftes med ”Enter”. Altså mindst 3 tastetryk for at vælge en indgang - ofte flere. Jeg oplevede tit noget kontaktprel, så jeg i stedet kom ind i en opsætningsmenu. Ikke særligt optimalt. Det burde kunne laves smartere, men igen… jeg kom op af stolen!
En voldsom stor klods af en effektforstærker. Michi S5 har en nærmest diabolsk udstråling. ”Jeg klarer alt” siger den, bare fortæl mig hvad du vil.
Med en kampvægt på 60 kg og 2 x 500 watt ud, er der tale om en absolut kompetent effektblok. Er de to gange 500 Watt ikke nok, findes der også et M8 montrin, som yder ca. det dobbelte. Der skal så to til stereo. Reelt er S5 faktisk to monotrin i samme kasse. Strømforsyningerne består for hver kanal af en 2.200 VA ringkerne trafo og 2 x 47.000 uF kondensatorer. Man kan med god ret sige ”overkill”. På trods af dette angives S5 ”kun” til 2 x 800 Watt i 4 ohm. Nok snarere noget strømbegrænsende end strømforsyningens skyld. I hver af de to store køletunneler (der kører meget lydløst med interne blæsere) gemmer der sig 16 strømstærke udgangstransistorer. I normal drift lå temperaturen omkring de 39 grader, hvilket vises i det store display. Michi oplyser om sikring af køling omkring forstærkeren. På intet tidspunkt oplevede jeg, at den blev varm. Men i et større rum og med mere tungtdrevne højttalere tror jeg gerne det kan blive aktuelt. Jeg fik den maximalt op på 40 grader, men har set, at andre med store højttalere i større rum kan få den op omkring de 45 grader.
Der er både RCA og XLR-indgange. At S5 ikke internt er balanceret ses også af data - forstærkningen på RCA er 28 dB, mens den på de balancerede kun er 24 dB. Noget mere underligt er der kun 12,5 kohm impedans på RCA-indgangen og 100 kohm på den balancerede. Bruger man f.eks. en forforstærker med rør, er det absolut noget, man lige skal være opmærksom på.
På bagsiden finder man også dobbelte højttalerterminaler, omskifter mellem RCA og XLR, samt netværks-tilkobling (LAN) og minijack for styring af on/off fra P5 (se billedet).
Umiddelbart er det min opfattelse, at 2 x 500 Watt er mere end rigeligt, men ifølge det imponerende VU-meter smed jeg lige under 200 Watt peak ud i et par mindre 2-vejs højttalere? Nej det gjorde jeg ikke. Jeg havde uvidende valgt 8 gange følsomhed i VU-metret på fronten, så reelt var det snarere 30 Watt peak. Der er også tre andre indstillinger; 4 gange, 2 gange og reel værdi. Men alligevel viser displayet godt, hvor meget effekt man faktisk bruger. Normal bevæger metrene sig stort set ikke. Med 87 dB/watt højttalere svarer de 30 watt til ca. 94 dB i spidserne i lyttepositionen. Skrues der bare rigtigt højt op, kommer jeg måske til at bruge 100 Watt i spidserne. Hvis jeg skulle få brug for 500 Watt, skal naboerne nok lige advares først!
Lyden af MICHI
Vi kender udtrykket ”En kolos på lerfødder”. Her er det nærmest modsat: ”En sværvægter i balletsko”. Der er en umiddelbarhed og lethed over gengivelsen. Der leveres detaljer og et stort åbent lydbillede. Det hele afhænger i høj grad af signalilder og kabler samt højttalerne. Alle formere for ændringer afsløres med det samme. Jeg prøvede en masse kabler – både RCA og XLR balancerede. Selv om der er ekstra elektronik i den balancerede drift er det ikke lige hørbart. Jeg oplevede dog en smule mindre støj via XLR.
Jeg startede ud med min Innuos Zenith mk III koblet via USB til P5. Den kvittede med det samme og bekræftede MQA signal. Det stod også hurtigt klart, at den indbyggede DAC er af høj kvalitet. DSD filer og HD 24/192 blev også afspillet uden problemer. Der var alle de detaljer jeg ellers får fra min PS Audio Direct Stream DAC. Måske lidt mere nøgternt og med noget mindre varme, men stadig med alle detaljer i behold. Resultatet var, at jeg efterfølgende solgte min PS Audio og beholdt P5. Jo, den indbyggede DAC i P5 klarer det helt fint til mit behov. Det er dog ikke nogen hemmelighed, at de primære kilder for mig er analoge – vinyl og båndoptagere.
Jeg lyttede en del til TIDAL hifi. F.eks. den nye med Yello/Point (som jeg også hørte fra LP), der byder på masser af bund og god energi. Der leveres et stort ukomprimeret lydbillede og godt med punch. Til tider med en nærmest skræmmende energi og højt lydtryk. Her må effektforstærkeren tælle med i regnskabet, men P5 leverer signalet. Der er detaljer og overblik. Toppen står flot – ikke nogen tendenser til betoninger eller digital-lyd.
En anden aktuel favorit er Yusuf/Cat Stevens: Tea for the Tillerman 2. Jeg er faldet for denne nye fortolkning, hvor hans stemme er blevet voksen og præget af tiden. De musikere han har med er absolut også af første karat. En meget medrivende plade og især stemmen står flot med en god fylde og indlevelse. Michi P5 skuffede bestemt ikke, men leverede en lækker musikalsk oplevelse. Der var overblik og detaljer, så jeg i højere grad koncentrerede mig om musikken end at vurdere eventuelle mangler.
Endelig hørte jeg også lidt LP'er men mere om det i det følgende.
RIAA – MM og MC
Med LP’ernes tiltagende popularitet er det ikke underligt, at Michi har valgt at inkludere en RIAA med både MM- og MC-indgang. Generelt kan jeg sige, at RIAAen har en fin gengivelse, dog Ikke i samme klasse som DAC’en og slet ikke som mine separate (og meget dyrere) RIAA-forstærkere. MM er 47 kohm og MC indgangen målte jeg til 100 ohm. Der er ikke mulighed for at ændre på hverken kapacitet eller impedans. Med min pladespiller og Glanz armen samt Ikeda og andre pickupper blev P5 sat på noget af en opgave. Lydmæssigt lukkes der lidt ned opefter. Niveaumæssigt er den meget godt med, men det hele lyder lidt mindre distinkt og luftigt, end jeg er vant til. Mellemtonen er lidt tynd og mangler noget vægt og fylde. Til gengæld var der med de 2-3 MM pickupper jeg prøvede noget mere pondus i de lave frekvenser. Der blev fokuseret let på det store og magtfulde, med en god vægt i lyden, der passer godt til især pop og rock. Til gengæld var de lave frekvenser ikke så detaljerede og lydbilledet var tættere på.
Jeg fik også koblet en nyindkøbt pladespiller på. En brugt Denon DP-47F. Den fik en bedre plademåtte og blev monteret med en Denon DL-1000A pickup. En tidligere topmodel fra Denon og nok lidt for meget at kræve af Michi MC-indgangen. Den giver 0,12 mV ud, men impedansmæssigt passede det fint nok. Bortset fra lidt fint sus (intet brum) leverede denne kombination en absolut acceptabel gengivelse. Lydbillet var noget mindre og ikke så stabilt som jeg har oplevet det fra denne fremragende pickup. Med en Lundahl LL 1933 trafo og skift til MM skete der absolut en forbedring. Mere styr på tingene og mere hul igennem opefter. Mellemtoneområdet og stemmer stod nu mere stabilt og med mere fylde. Der var god attack på slagtøj. En absolut godkendt gengivelse, der tydeligt viser, at Michi RIAA-indgangen vokser lidt med opgaven. Men det viste også, at MC-delen ikke helt har samme kvaliteter som MM.
Der blev spillet en del kendte plader, men det mest afslørende var dog klassisk i form af "Espãna" med London Symphony Orchestra i en ældre Decca optagelse. Stort rum og masser af dynamik. Desuden pænt med detaljer og luft omkring instrumenterne. Ikke helt den fasthed og kontrol jeg oplever med min bedre pladespiller og RIAA, men alligevel en god oplevelse. Jo, Michi P5 kan faktisk godt, når der kommer en god pickup og en trafo til hjælp.
Nok noget uretfærdigt at sammenligne Michis RIAA med separate i den 5 cifrede prisklasse. Jeg vil sige, at den indbyggede RIAA i P5 passer fint til f.eks. en god Rega, Project, Thorens, Technics eller den Denon jeg brugte. Monteret med en af de bedre MM pickupper kan der opnås en fremragende gengivelse. Jeg fik f.eks. et fint resultat med min AT VM-95SH samt en ældre Shure V15 mk IV. En Denon DL-103 i MC-indgangen kunne jeg også forestille mig ville være en god kombination.
Streaming - Bluetooth
P5 har ikke en egentlig streamerfunktion. Det har udløst lidt kritik, hvilket jeg ikke forstår. Jeg koblede min Samsung Galaxy Tab S4 op via bluetooth og det virkede perfekt. Kunne afspille fra Tidal hifi i en overraskende god kvalitet - dog ikke MQA. Jeg har ikke før eksperimenteret med trådløs overførsel, men her fik signalet via WiFi til Samsung og så til P5 via bluetooth. Tja, en gammel mand kan blive imponeret over al den teknik, men jeg foretrækker altså stadig en kablet forbindelse. Der blev også hentet flere radiokanaler ind denne vej, hvilket jeg absolut kan se fordelen i. Bevares rippede CD’er fra min Innuos havde jeg ikke adgang til denne vej, men Bluetooth forbindelsen må kunne gøre det ud for en slags streaming.
Båndoptagere
Jeg har også lyttet til min Technics RS1500 spolemaskine med masterbånd samt min gamle (nyrenoverede) Pioneer CT-S910 kassettebåndoptagere. Her viser P5 sig så absolut fra den bedste side, selv om et egentligt tape-loop ikke findes. Der er dog en fast linjeudgang, som kan bruges til optagelser fra den valgte kilde. Man skal dog så huske, ikke at vælge den benyttede tape-indgang, for så går det absolut galt, med en voldsom tilbagekobling.
Via P5 hørte jeg tydeligt kassettebåndenes begrænsninger, selv om en optagelse på et Sony Metal Master bånd på mange måder imponerede. Den samme optagelse på spolebånd var en helt anden oplevelse. Ben Webster fra et "Analog Experience" spolebånd gav dog lige den ekstra dimension, som gør det sjovt. Absolut en gengivelse, Michi P5 og S5 slap igennem med alle detaljer i behold. En fornøjelse af lytte til.
Konklusion
Kombinationen af P5 og S5 vejer 82 kg. Tungt hifi, der prismæssigt ligger pænt midt mellem det mere almindelige højkvalitets hifi og så det meget dyre high-end. Michi har formået at placere sig et sted, hvor man for en yderst rimeligt beløb får en kvalitet, der med kan kaldes high-end. Svært at argumentere mod resultatet af lydkvalitet og design. Dette gælder absolut for den store effektforstærker, der virkelig har imponeret mig og jeg har knapt nok sat den på alvorlige prøver endnu. Magt, kraft og med en detaljeformidling som man ellers kun oplever fra små forstærkere. Som tidligere nævnt; "En sværvægter i balletsko".
P5 er en meget alsidig forforstærker. Der er mange funktioner, men på den anden side så er det også dens force. Betjeningsmæssigt havde jeg gerne set lidt andre løsninger, men det er svært at gøre alle tilfredse. Fremtidige software opdateringer vil forhåbentligt byde på nogle forbedringer, som gør indstillinger og betjening lidt nemmere.
Lyden har jeg bestemt ikke noget at udsætte på. Især er jeg imponeret over den indbyggede DAC og hele forforstærkerdelen. MC/RIAA-delen er absolut godkendt. Primært vil MM-indgangen kunne opfylde de flestes krav. P5 kører ikke ægte balanceret, men alligevel oplevede jeg fremragende gengivelse med XLR forbindelse til S5.
Totalt set byder Michi sættet på så mange faciliteter og kvaliteter, at jeg endnu ikke har prøvet dem alle. Oven i det leveres en mildt sagt fremragende lydkvalitet. Michi har med dette sæt skabt en absolut lytteværdig kombination, der magter alle kilder og alle musikgenrer samt driver selv større højttalere i store rum. Når designet så også udstråler styrke og elegance, kan man ikke rigtigt forlange mere. Jeg har købt sættet og vil fremover værdsætte og udforske disse kvaliteter. Men jeg vil også udbygge mit rack, for det her er godt nok tungt!
For yderligere oplysninger og brugerkommentarer, kan jeg henvise til ”Rotel Michi owners group” eller "Rotel Michi Club" på FaceBook. Her finder du masser af billeder og erfaringsudveksling.
Forhandler: Scandinavian Audio Systems - SAS Audio
MICHI: Michi | Rotel
Michi P5 - pris 27.500
Michi S5 - pris 47.500